Nu starter rejsen mod solen: Sådan modstår NASA-sonde ekstreme varmegrader

Kort før solopgang lørdag sender rumfartorganisationen NASA sonden Parker Solar Probe af sted fra Florida. Om tre måneder møder sonden solen første gang

NASA forestiller sig, at Parkers møde med solen vil se nogenlunde sådan ud. Foto: AP
NASA forestiller sig, at Parkers møde med solen vil se nogenlunde sådan ud. Foto: AP

En brandvarm rumrejse går lørdag i gang, når rumfartorganisationen NASA sender rumsonden Parker Solar Probe af sted fra Cape Canaveral Air Force Station i Florida på sin vej mod solen.

Efter planen kommer Parker tættere på solen, end nogen sonde har været tidligere. Den skal kæmpe sig vej gennem solens sydende atmosfære og vil på et tidspunkt alene være seks millioner kilometer over solens overflade.

Det skriver NASA på sin hjemmeside.

Sonden er designet til at kunne modstå solens afstraffelser takket være dens varmeskjold, som er i stand til at modstå temperaturer op til 1.370 grader.

Lige før klokken 10 dansk tid sendes sonden af sted på sin færd, der bliver den første af sin art, når det gælder en rummission til en stjerne.

- Det er den mest seje og brandvarme mission, skat. Det er, hvad vi er ude i, siger Nicola Fox, som er rumforsker og projektansvarlig ved John Hopkins University.

Ideen opstod for 60 år siden, men først nu er det lykkedes forksre at udvikle et varmeskjold, som er let og stærkt nok til at klare den lange rejse. Foto: AP
Ideen opstod for 60 år siden, men først nu er det lykkedes forksre at udvikle et varmeskjold, som er let og stærkt nok til at klare den lange rejse. Foto: AP
 

Sonden er på størrelse med en mindre bil. Og Parker vil komme cirka syv gange tættere på solen, end nogen rumsonde tidligere har været. På sin vej mod solen vil sonden passere Venus syv gange over syv år. Hver passage vil give sonden et ekstra boost til sit kredsløb om solen og direkte mod solens såkaldte corona - solens yderste lag af atmosfære.

Det gælder blandt andet om at finde ud af, hvorfor coronaen er hundrede gange varmere end solens overflade. Forskere håber også på at kunne få svar på, hvad der driver de mystiske solvinde. Det er de konstante, supersoniske strømme af ladede partikler, som fyres af fra coronaen og ud i rummet i alle retninger.

- Der er missioner, som handler om at observere solvindene, men vi har tænkt os at besøge stedet, hvor de fødes, siger Nicola Fox videre.

Projektet blev første gang diskuteret i 1958, da NASA stadig var helt nyt. Men det bliver altså først ført ud i livet 60 år senere.

Årsagen til, at det har taget så lang tid, er, at det først nu er blevet muligt at udvikle en sonde, som er stærk nok til at modstå solens varme, men som samtidig er let nok til at kunne klare rejsen.

NASA har brugt halvanden milliarder dollars på projektet. Her ses løfteraketten, som sendes afsted lørdag morgen. Foto: AP
NASA har brugt halvanden milliarder dollars på projektet. Her ses løfteraketten, som sendes afsted lørdag morgen. Foto: AP
 

Varmeskjoldet er 2,40 meter i længden, men kun 11 centimeter tykt. Det er udformet som en sandwich. Mellem to plader af kulfibre er en luftig skumlignende masse, som også er lavet af kul. Forsiden på skjoldet er hvid og i keramik, som skal reflektere sollyset. Det forventes, at den del af varmeskjoldet bliver kirsebærrød-glødende, når skjoldet bliver udsat for solens ekstreme varmegrader.

Næsten alt det nødvendige på rumsonden vil befinde sig bag varmeskjoldet, og det vil kunne fungere ved næsten stuetemperatur, når sonden hugger sig vej gennem solens coronalag. Det forventes, at instrumenterne overhovedet ikke vil blive påvirket.

Når sonden er nærmest solen, vil den have en hastighed på 690.000 kilometer i timen. Det svarer til, at det kan komme fra Chicago til Beijing på mindre end et minut.

Om bord på rumsonden er også et foto af 91-årige Eugene Parker, som er professor ved Chicago University, og som forudså eksistensen af solarvinde for 60 år siden. Få år senere - i 1962 - viste NASA's Mariner 2-mission, at Parker havde ret. Eugene Parker forventes at være tilstede i kontrolrummet i NASA's hovedkvarter, når sonden sendes af sted.

Den forestående mission kommer til at foregå i et afsindigt tempo. Allerede to måneder efter liftoff vil Parker passere Venus første gang. Og til november vil sonden have sit første møde med solen.

I alt vil Parker komme omkring solen 24 gange i en afstand, som er tættere end planeten Merkurs bane. Første omgang vil ske i en afstand af 25 millioner kilometer til solen. Og det vil faktisk allerede slå den hidtidige rekord fra 1976, hvor NASA's Helios 2- mission passerede solen i en afstand af 43 millioner kilometer.

De sidste omgange om solen vil ske i 2024 og 2025, og det vil også være de tætteste. Sonden vil til den tid løbe tør for brændstof, og den vil ikke længere være i stand til at holde sit varmeskjold konstant rettet mod solen.

Det vil før eller siden føre til, at Parker vil brænde og gå i stykker. Måske med undtagelse af varmeskjoldet.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen