Nu svirrer rygterne igen

I snart en måned har Kim Jong-un, ikke vist sig offentligt, og nu er spekulationerne så småt startet igen. Er der noget galt med Nordkoreas diktator?

Rygterne om Kim Jong-uns forsvinden er igen begyndt at svirre. Foto: Ritzau Scanpix
Rygterne om Kim Jong-uns forsvinden er igen begyndt at svirre. Foto: Ritzau Scanpix

6. maj.

Det er datoen, hvor Nordkoreas diktator Kim Jong-un sidst viste sig offentligt, og nu er flere medier begyndt at undre sig over, hvor Nordkoreas store leder er henne.

Og især en detalje vækker opsigt.

Ifølge NK News, der har specialiseret sig i Nordkorea og udelukkende skriver om det mystiske land på den koreanske halvø, skete der noget usædvanligt i forbindelse med Koreas Arbejderpartis kongres i sidste uge.

Efter partikongressen plejer Kim Jong-un at tage et billede med deltagerne, men ifølge NK News blev de billeder for første gang nogensinde ikke taget.

Og det har fået blandt andet mediegiganten The Korea Herald til at undre sig. Eneste offentlige livstegn har været en række breve fra Kim Jong-un, der blandt andet er blevet sendt til Raul Castro i Cuba.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Her er et af de seneste billeder taget af Kim Jong-un. Det er fra 23. marts 2021, hvor diktatoren var med til at indvie et byggeprojekt i Pyongyang. Foto: Ritzau Scanpix
Her er et af de seneste billeder taget af Kim Jong-un. Det er fra 23. marts 2021, hvor diktatoren var med til at indvie et byggeprojekt i Pyongyang. Foto: Ritzau Scanpix
 

Korea Herald har i forbindelse med den næsten månedlange forsvinden spurgt de sydkoreanske myndigheder, om de har registreret noget usædvanligt. Her er svaret blot, at de løbende undersøger situationen.

Foruden Kim Jong-uns forsvinden har CNN netop skrevet, hvordan diktatoren i januar udpegede en ny højrehånd, og det har sat yderligere gang i spekulationerne. Der skulle være tale om Jo Yong Won eller Kim Tok Hun, der er to af de mest magtfulde mænd i Kim Jong-uns regime.

Det er dog langtfra første gang, at Kim Jong-un ikke har vist sig offentligt i en længere periode. Den slags sker jævnligt.

Rygter om alvorlig tilstand
Sidste år gik der dog massehysteri i den.

Rygterne tog fart, da Kim Jong-un ikke viste sig ved fødselsdags-fejringen af landets grundlægger, Kim Il Sung, som blev født 15. april 1912. Dagen er en stor mærkedag i Nordkorea, og som leder af nationen plejer Kim Jung-un at besøge mausoleet, hvor hans bedstefar ligger begravet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

 

Efterfølgende bragte den amerikanske tv-station CNN en artikel om, at amerikanske myndigheder undersøger efterretninger om, at Kim Jong-un skulle være i 'alvorlig fare' efter en hjerteoperation.

Andre meldte om, at han skulle være blevet hårdt såret under en fejlslagen missilaffyring. Og selv USA's daværende præsident, Donald Trump, udtalte sig om diktatorens tilstand.

Det hele gik dog over, da Kim Jong-un ud af det blå dukkede op efter tre uger som 'efterlyst'.

En glad diktator var pludselig med til at indvie en nybygget gødningsfabrik, men vi har aldrig fået svar på, hvor han var