Nu tager Google kampen op med MobilePay i Danmark

Den amerikanske søgegigant lancerer nu betalingsløsningen Google Pay i Danmark og resten af Norden

Antallet af mobile løsninger til at betale med stiger voldsomt i disse år. Foto: Brandon Schulman/Google
Antallet af mobile løsninger til at betale med stiger voldsomt i disse år. Foto: Brandon Schulman/Google

Google tager nu konkurrencen op med dankortet, MobilePay, Apple Pay og andre aktører, der gerne vil hjælpe danskerne med at betale i butikker og på nettet.

Således lancerer den amerikanske teknologigigant nu betalingstjenesten Google Pay i Danmark og resten af Norden, oplyser det amerikanske selskab i en pressemeddelelse.

Planen er at udnytte den omfattende data, som søgetjenesten allerede ligger inde med til at hjælpe forbrugerne.

Det forklarer Florence Diss, der er chef for Googles partnerskaber i blandt andet Europa.

- Tanken er at tilføre mere værdi end bare betalingen.

- Står du eksempelvis og skal tage metroen, så er tanken, at du via Google Maps kan få en notifikation i Google Pay om, at metroen er forsinket, og at du i stedet kan tage bussen, siger hun til Berlingske.

Teknologi - 26. okt. 2017 - kl. 17:28 Apple Pay vil banke MobilePay på hjemmebane: Så stærke er de

Betaler med dine data
I Danmark er Jyske Bank og Nordea de første banker, som har åbnet op for Google Pay.

- Vi ønsker, at kunderne skal kunne vælge mellem alle de løsninger, der er. Det giver kunder med en Android-telefon mulighed for lette betalinger i ind- og udland, siger Peter Schleidt, der er bankdirektør i Jyske Bank.

Betalingsløsningen er gratis at bruge i kroner og øre, men man betaler ved at afgive data om betalingen til Google.

- Det er Googles måde at fungere på. De lever af at have data, og det gør vi kunderne opmærksom på. Det skal man tænke over, inden man vælger Google Pay til, siger Peter Schleidt.

Samfund - 28. okt. 2017 - kl. 06:42 Danske supermarkeder advarer: Ny betalingsapp kan koste dig dyrt

Sådan bruger du det
Google Pay er henvendt til telefoner med styresystemet Android. For iPhones er den konkurrerende løsning Apple Pay aktuel. Den blev lanceret sidste år. Desuden har MobilePay været i Danmark siden 2013.

Google Pay kan bruges alle steder, som accepterer kontaktløs betaling.

Hvis købet er på over 200 kroner, skal man låse telefonen op for at kunne betale.

Teknologi - 29. okt. 2018 - kl. 17:04 Her er OnePlus 6T: Ny mobiltelefon mangler to vigtige ting

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen