Nu undskylder paven

Pave Frans har givet en undskyldning ved afslutningen på sit besøg i Rumænien

Foto: AP
Foto: AP

Pave Frans undskylder søndag ved afslutningen af et besøg i Rumænien for forfølgelsen af romaer op igennem historien, også fra den katolske kirkes side.

Det gjorde han i en meget lille nybygget katolsk kirke i Blaj i Transsylvanien. Kirken var så lille, at mange af de medfølgende præster fik besked om at holde sig udenfor, så der var plads til romaerne.

Romaerne blev tidligere, også i Danmark, omtalt som sigøjnere.

Paven undskyldte for "de mange oplevelser med diskrimination, udskillelse og mishandling, som jeres samfund har levet med".

Han henviste til, at romaer i mange europæiske lande har en lavere status end andre borgere. Med et liv i fattigdom, uden uddannelse og uden beskæftigelse.

- Historien fortæller os, at også kristne, herunder katolikker, ikke er fremmede for den ondskab, sagde han.

Det var tilsyneladende en henvisning til, hvordan romaer sammen med jøder under Anden Verdenskrig i hundredtusindvis blev sendt til de nazistiske udryddelseslejre.

- Jeg beder om tilgivelse i kirkens og Herrens navn, og jeg beder jer, om I kan tilgive. For alle de tidspunkter i historien, hvor vi har diskrimineret, mishandlet jer eller set forbi jer, så vi ikke var i stand til at anerkende jer, at værdsætte jer eller forsvare jer som det, I er, sagde pave Frans.

Cirka ti procent af Rumæniens befolkning er romaer.

91 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere