Nu vælter millionerne ind: Sådan knækkede Søren koden

Den første dag, Søren Møller satte sig i direktørstolen på Fredericia Teater, rettede han sigtekornet direkte mod sin vildeste ambition. Han ville forvandle det gamle egnsteater til en platform, hvor man fra bunden kunne skabe, udvikle og opføre nye, originale musicals med et kvalitetsniveau i verdensklasse. Det var i 2005, og Søren Møller holdt sigtet fast. Gennem voldsomme økonomiske op- og nedture, et underskud på 11 millioner kroner og en trussel om lukning - indtil han ramte plet. Det tidligere lukningstruede egnsteater sælger nu op mod 180.000 billetter på en forestilling. Med nyskabt musikteater som 'Shu-bi-dua - The Musical', 'Seebach' og med store Disney-opsætninger har teatret skabt en succes, der også har vakt interesse fra de helt store producenter, der nu har rettet blikket mod den opsigtsvækkende musical-storby ved Lillebælt. - Hvad er din opskrift på succes? - Mange års hårdt arbejde, hvor man holder fokus. Det handler om at kunne spotte potentiale, forløse og udvikle det. At kunne se det, der ikke allerede er der. Og lade lysten og skaberkraften eliminere angsten for ikke at lykkes, siger Søren Møller og forklarer, at han selvfølgelig tager sin erfaring og viden med sig, men at han for alt i verden altid undgår at gentage en succes. - Jeg ser mig aldrig tilbage. Den der opfattelse af, at 'det her var en super-sællert, så vi må have mere af det - det fører ingen vegne. - Tænk bare på kanonhittet 'Barbie Girl' (Aqua-sang fra 1997, red.). Pludselig havde vi mindst ti sange, der lød næsten som den. Men ingen af dem blev en ny 'Barbie Girl'. Den første var måske ikke kunst eller genial, men den var sgu original. - Det der med at begynde at løbe efter sin egen hale, efter sin egen succes - det udvikler og skaber ikke nyt. Man skal aldrig reproducere, hvis man vil skabe succes. Da Søren Møller sagde ja til jobbet som direktør for teatret, stillede han tre krav: At han kun ville lave NYE musicals, at han skulle have den gamle biografsal til rådighed for eksperimenter - og at han kunne lave underskud i de tre første år. - Vil andre byer kunne kopiere Fredericia-succesen? - Man ser ofte kommuner beslutte, at 'sådan en må vi også have' i vores by. Et musikhus, en skulptur, et teater, noget andet. Men hvis man ikke samtidig sørger for også at etablere et skabende miljø omkring det, så er det blot som at købe et cirkus, der kommer til byen og kort efter tager af sted igen. Det flytter sjældent noget. Opskriften her er, at vi har kastet vores kærlighed og brugt økonomi på et område, som ingen sad på før. - Og det, der har været altafgørende for succesen her, er, at vi med musical-uddannelsen har skabt et miljø, som hele tiden vokser. I dag er der mange skuespillere, der vælger at købe hus og bosætte sig her – også selv om de endnu ikke har fast job her. - Hvad har teatrets succes betydet for borgerne i byen? - Jeg har set, hvordan det i høj grad har været med til at forvandle Fredericia fra at være en by med tung industri og logistik til at være en by, hvor indbyggerne har fået en helt anden selvforståelse. Og fordi byen er så lille, kan man faktisk se det helt konkret. - Når vi for eksempel spiller forestillinger, kan jeg gå en tur ned gennem gaderne og se, hvordan alle restauranter er fyldt. Når vi ikke spiller, er de det ikke. - Hvordan undgår du at miste modet, motivationen, energien? - Jeg mediterer jævnligt og løber meget. Det fritager mig fra min kontrollerede og bevidste tankestrøm. Det er altafgørende, at man nogle gange slipper den kontrol og giver plads til, hvad der end opstår. Hvis man bare arbejder og ikke finder et 'helle' i sit liv, brænder man ud, eller også dør man af det. Jeg er så heldig at bo lige ved volden og vandet. Jeg behøver ikke holde ferie for at finde mit 'helle'. - Mærker du fordomme om, at musicals ikke er velset i den finkulturelle liga? - Det interesserer mig ikke. Men det interesserer mig til gengæld, hvorvidt det rører vores følelser og ændrer noget i menneskers liv og tanker. Jeg gider ikke lave noget, der kun er underholdende. Jeg insisterer på, at uanset hvor kommercielt og letbenet det måtte være, så har det et hjerte og en kerne, som gør, at vi forlader teatret, rigere end vi går ind i det, siger han og forklarer, hvorfor han ikke synes, det er interessant at lave avantgarde eller politisk teater. - Jeg synes, man ofte kommer til at prædike for koret. Jeg elsker til gengæld, når tusindvis af publikummer, som ikke nødvendigvis har været i teatret før, vælter ind i salen hos os – og forlader teatret med noget at tænke over. Og så kan man diskutere herfra og til månen, om det er kunst, kultur, underholdning, kommercielt eller ej. - Hvordan føles det at være i lommen på kommunalpolitikere og sponsorer? - Hvis de blandede sig i det, vi lavede, ville jeg ikke kunne være i det. Det her arbejde koster alt for mange kræfter og timer i livet til, at jeg ville spilde det på at blive styret i en bestemt retning. - Hvilken musical har gjort det største indtryk på dig i dit liv? - Det er 'Urinetown', som jeg så i 2002 i Dublin. Det er en absurd blanding af samfundskritik, sort humor, satire og en parodi på sin egen genre. Jeg planlægger at sætte den op her i byen, men den vil nok ikke sælge over 10.000 billetter. Til gengæld vil publikum få sig en vanvittig oplevelse. - Nu har du ramt, hvad du sigtede efter - bussen kører nærmest af sig selv. Begynder du at kede dig? - Langtfra. Jeg har gang i en hel masse, siger han og fortæller om det næste projekt - et stort, nyt teaterhus, der skal kunne rumme den vildeste nye teknik og alle de idéer, der ikke kan udføres i det nuværende hus. - Vi har indholdet og idéerne, der kan gøre os internationalt førende. Politikerne har givet grønt lys, og vi sidder lige nu og nørder med indholdet - så må alt det med pengene komme senere. Vi regner med, at det vil stå færdigt om fem år. - Bliver du her så længe? - Ja! Helt sikkert. Og også meget længere. Det miljø, vi har fået skabt her i byen, er et livsværk. Det er her, jeg henter min energi. Jeg trives med at bo i den by, hvor jeg kan se den forandring, jeg har været med til at skabe. Det er et kæmpe privilegium, at når jeg bliver ældre og kan trække mig tilbage, kan jeg sige: 'Jeg var med til at gøre en forskel'. Søren - blå bog

Nu vælter millionerne ind: Sådan knækkede Søren koden

Hvordan kan man forvandle et gammelt egnsteater i en lille, jysk industriby ved Lillebælt fra at være lukningstruet til at kunne sælge 180.000 billetter til en forestilling? Søren Møller har svaret

Følg dette emne

Udforsk Ekstra Bladet+

Ubegrænset adgang til over 2000 historier

Få adgang til over 1200 rabatter

Spar 20% på Saxo Premium

Få to gratis e- og lydbøger hos Saxo

Se Copa del Rey og Coppa Italia Frecciarossa

Mere fra Ekstra Bladet+

Socialdemokrat fyret: Jagtede frække billeder fra 17-årig

Se de frække billeder: Pia og Minna var blandt de første på Side 9

Fra fars dreng til bandeboss: Sådan blev 'Shebi' til LTF's 'El Presidente'

Rentestorm over boligejere: Kun ét lån skiller sig ud

Socialdemokrat fyret: Jagtede frække billeder fra 17-årig

Se de frække billeder: Pia og Minna var blandt de første på Side 9

Fra fars dreng til bandeboss: Sådan blev 'Shebi' til LTF's 'El Presidente'

Udforsk Ekstra Bladet+

Ubegrænset adgang til over 2000 historier

Få adgang til over 1200 rabatter

Spar 20% på Saxo Premium

Få to gratis e- og lydbøger hos Saxo

Se Copa del Rey og Coppa Italia Frecciarossa

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Mystisk ubåd opdaget i Grønland

Pia K. amok igen: Hun er Messerschmidts hovedpine

Svensk pornodronning: Sådan laver man virkelig porno

Udforsk Ekstra Bladet+

Mystisk ubåd opdaget i Grønland

Putins vilde plastikforvandling: Så meget har han fået lavet

Putins vanvittige danske palæer

Nem guide: Gør din bolig mere værd

Den stille dræber: Det skal du spise for at sænke dit blodtryk

Guide: Skal du få efterlønnen udbetalt?