Nu vælter sneen ned: Her kan falde 10-20 centimeter

Weekendens vejr kan ende med at blive dramatisk, og DMI mener, at der kan falde helt op til 20 centimeter sne nogle steder i landet

Thyge Rasmussen fra DMI fortæller om Weekendens mulige snevejr. Producer: Lasse Mehrfeld Brønddal

Bedst som julen er ovre, dækker sneen det ganske danske land.

Det ser endda ud til, at denne mandags vejr ikke bliver det sidste møde med det hvide pudder, for i weekenden kan det blive endnu vildere.

Det fortæller Thyge Rasmussen fra DMI.

- Hvis prognosen holder, så bliver det en ordentlig omgang sjap i den sydvestlige del af landet og en del sne i den nordøstlige del af landet, siger han.

Sne, regn eller en mellemting
Det står ikke ristet i runer, at sneen vil falde over weekenden. Det kommer meget til at afhænge af, hvordan vejret udvikler sig de næste dage.

- Meget kold luft strømmer ind over landet fra sydøst, og når vi når frem til weekenden, så er det lun luft ude fra Atlanterhavet, som prøver at komme ind over os. Det bliver et slagsmål mellem den kolde og den varme luft.

- Det er det, der foregår omkring Danmark - og lige, hvor grænsen mellem varme og kulde kommer til at ligge, afgør, om vi får sne eller regn, siger Thyge Rasmussen fra DMI.

Se den fulde prognose i videoen øverst i artiklen.

187 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere