Ny arbejdsnedlæggelse: Alle s-tog holder stille

Togpersonale har nedlagt arbejdet igen. Denne gang rammer det s-togene

Ved du noget? Send os et tip i en sms/mms til 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

Fredag morgen holder alle s-tog stille i københavnsområdet.

Det skyldes en arbejdsnedlæggelse blandt personalet, som i stedet er gået til fagligt møde.

Det oplyser DSB til Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet har modtaget flere henvendelser fra læsere, der fortæller om stillestående tog. En passager, som Ekstra Bladet har talt med, fortæller, at han og de øvrige passagerer i et tog i første omgang var strandet mellem to stationer, men at de siden blev kørt til den kommende station, hvor de blev sat af.

DSB kan foreløbig ikke sige noget om tidshorisonten for, hvornår togene begynder at køre igen.

Aflysningerne kommer i kølvandet på en stribe andre arbejdsnedlæggelser blandt togpersonalet i løbet af november.

Tidligere er det gået ud over blandt andet regional- og intercitytog.

Årsagen er en længerevarende konflikt mellem DSB og de ansatte under Dansk Jernbaneforbund. Konflikten handler blandt andet om en strid om en ny arbejdstidsaftale, efter DSB meldte sig ind i Dansk Industri og dermed opsagde de hidtidige statslige overenskomster.

Gå i arbejde
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Dansk Jernbaneforbunds formand Henrik Horup.

- Han er ikke til at få en kommentar fra nu, siger kommunikationschef Simon Bauer fredag morgen til Ekstra Bladet.

Kommunikationschefen sigere videre, at forbundet for øjeblikket undersøger baggrunden for den nye arbejdsnedlæggelse.

- Samtidig opfordrer vi vores medlemmer til straks at vende tilbage til arbejdet og normalisere situationen, oplyser Simon Bauer.

Viser solidaritet
Omkring 50 mand befinder sig fredag morgen foran Hovedbanegården med blandt andet bannere, hvor der står, 'Vi støtter lokoførerne'. Der er dog ikke tale om ansatte fra DSB.

- Vi er her for at vise vores solidaritet over for lokoførerne i DSB. Vi ser det klart som et lockout, og det synes vi er for dårligt, siger Christian Nielsen, talsmand for Betonklubben, der repræsenterer dele af byggebranchen under 3F.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

De utilfredse og solidariske arbejdere har omkring 8.30 valgt at spærre for trafikken på Bernstorffsgade mellem Tivoli og Københavns Hovedbanegård.

- Vi håber at DSB's ledelse så kan forstå budskabet, siger Christian Nielsen.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Ekstra Bladet har været i kontakt med Københavns Politi omkring afspærringen af Bernstorffsgade, men foreløbig har de ikke reageret.

- Det kan godt være vi lige vil vise ansigt med en enkelt patrulje, men foreløbig ser vi lige tingene an, siger vagtchef Michael Andersen til Ekstra Bladet.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Opdateres...

263 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere