Ny beregning: Grænseåbning vil føre til flere smittede

Grænseåbning til nabolande kan øge smittetryk, viser Statens Serum Instituts beregninger

Turister kan snart igen komme til Danmark og bo i lejede sommerhuse, og det øger risikoen for nye smittekæder. (Arkivfoto) Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Turister kan snart igen komme til Danmark og bo i lejede sommerhuse, og det øger risikoen for nye smittekæder. (Arkivfoto) Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix

En åbning af grænserne kan øge det nuværende smittetryk i Danmark og starte nye smittekæder med coronavirus.

Sådan lyder det i en ny vurdering fra Statens Serum Institut (SSI).

SSI har målt på, hvordan ankomsten af turister ved en grænseåbning vil se ud.

SSI har dog i beregningerne målt på et åbningsscenarie, hvor Sverige også er inkluderet. Det er ikke er tilfældet med den grænseåbning, som regeringen har præsenteret fredag.

Vurderingen har taget udgangspunkt i åbning af grænserne til Norge, Tyskland og Sverige. Danmark har fredag præsenteret en åbning af grænserne til Tyskland, Norge og Island fra 15. juni.

I SSI's beregninger for turister fra Norge, Tyskland og Sverige kan der med den nuværende smitteforekomst ankomme mellem 400-1500 personer med coronavirus uden symptomer til landet.

Det er ved smittede uden symptomer, at risikoen ny spredning af coronavirus er stor.

Da smittetrykket landene at stige i landene, har SSI også regnet på, hvordan ankomsten af personer med coronavirus uden symptomer vil se ud, hvis forekomsten af smitte fordobles.

I det tilfælde kan mellem 750-1500 personer med coronavirus, der ikke udviser symptomer, ankomme til Danmark.

Der er dog en række forbehold. Blandt andet afhænger det af, hvor mange turister der har lyst til at komme til landet.

Også adfærden i befolkningerne i landene betyder meget, lyder det.

Estimaterne er foretaget for sommerhusturister og turister uden for de fire største byer i Danmark. De fire største byer er København, Aarhus, Odense og Aalborg.

I den åbning fra 15. juni, som regeringen præsenterede fredag, er den eneste geografiske restriktion, at turister fra de tre lande ikke må overnatte i København.

Konsekvenserne kan dog begrænses ved at indføre tiltag. Det kan være oplysning om at være forsigtig og udvise hygiejnehensyn, skriver SSI.

Det kan også begrænses, hvis man tilbyder test for coronavirus.

Der er desuden betydelig forskel på risikoen for belastning fra kommune til kommune.

Regeringens åbning af grænserne fra 15. juni indeholder dog en række tiltag, der skal forhindre smittespredning.

Der skal ligeledes foretages stikprøvetest i de områder med flest turister.

FAKTA: Nu kan man rejse til Tyskland, Island og Norge igen

Fredag har Udenrigsministeriet lempet rejsevejledningen, så danskere så småt kan begynde at rejse ud igen.

Det sker, efter myndighederne har frarådet ikke-nødvendige rejser til hele verden siden 13. marts på grund af risikoen for smitte med coronavirus.

Se her, hvad der nu gælder:

* Fra den 15. juni ændres vejledningerne for rejser til Tyskland, Island og Norge fra orange til gul. Det betyder, at man kan rejse ud, men at man fortsat skal være opmærksom på sin sikkerhed og holde sig opdateret om situationen.

* Udenrigsministeriet opfordrer samtidig til, at man undgår at overnatte i byområder med 750.000 indbyggere eller derover i disse lande.

* For resten af Europa og verden frarådes fortsat alle ikke-nødvendige rejser frem til den 31. august.

* Regeringen er i dialog med Sverige og Finland, og der kan på den baggrund eventuelt blive foretaget yderligere lempelser i rejsevejledningerne inden den 31. august. For Sverige kan det for eksempel være regionalt med særligt fokus på Øresundsregionen.

* Hvis udviklingen i smittetrykket går den forkerte vej, kan Udenrigsministeriet stramme rejsevejledningerne igen.

Kilder: Udenrigsministeriet

FAKTA: Tyske og norske turister skal overholde visse regler

I mere end to og en halv måned har de danske grænser været lukket, men nu åbnes grænserne for tyske, norske og islandske turister fra 15. juni.

Dermed er svenske og finske turister foreløbig uvelkomne.

Læs mere her:

* Indrejsende i Danmark vil stikprøvevis blive opfordret til at tage en test for coronavirus ved grænseovergange.

* De er velkommen, hvis de ejer et sommerhus eller har en kæreste i Danmark.

* Indrejsende er også velkommen, hvis de har bestilt mindst seks overnatninger - dog skal det være uden for København.

* Der bliver opsat mobile teststationer i sommerlandet, hvor der er mange folk og turister samlet. Det skal være muligt for ansatte i butikker, i forlystelsesparker, på restauranter og lignende at blive testet.

* Det sker for at overvåge udviklingen og opdage eventuelt nye smittekæder.

* Det vil ikke være et krav for at indrejse i Danmark, at man lader sig teste, og der kommer ikke til at være testning ved alle grænseovergange eller alle de populære sommerområder hver dag.

* Udlændinge, der kommer til Danmark, vil få information om de danske retningslinjer.

* Hvis en udenlandsk turist testes positiv for coronavirus, vil vedkommende være omfattet af Sundhedsstyrelsens anbefalinger om for eksempel selvisolation.

* Hvis en udlænding, der ønsker indrejse, udviser tydelige sygdomstegn, som for eksempel hoste, tegn på feber eller lignende, vil den pågældende blive afvist ved grænsen.

* Politiet vil kontrollere, om personer, der ønsker indrejse i Danmark, opfylder betingelserne for indrejse.

* Hvis en udlænding, der ønsker indrejse i Danmark, ikke opfylder betingelserne for indrejse, vil den pågældende blive afvist.

* Der vil skulle fremlægges et lejebevis på et sommerhus, hotel, campingplads eller lignende.

Kilde: Regeringen.

FAKTA: Nu kan man rejse til Tyskland, Island og Norge igen

Fredag har Udenrigsministeriet lempet rejsevejledningen, så danskere så småt kan begynde at rejse ud igen.

Det sker, efter myndighederne har frarådet ikke-nødvendige rejser til hele verden siden 13. marts på grund af risikoen for smitte med coronavirus.

Se her, hvad der nu gælder:

* Fra den 15. juni ændres vejledningerne for rejser til Tyskland, Island og Norge fra orange til gul. Det betyder, at man kan rejse ud, men at man fortsat skal være opmærksom på sin sikkerhed og holde sig opdateret om situationen.

* Udenrigsministeriet opfordrer samtidig til, at man undgår at overnatte i byområder med 750.000 indbyggere eller derover i disse lande.

* For resten af Europa og verden frarådes fortsat alle ikke-nødvendige rejser frem til den 31. august.

* Regeringen er i dialog med Sverige og Finland, og der kan på den baggrund eventuelt blive foretaget yderligere lempelser i rejsevejledningerne inden den 31. august. For Sverige kan det for eksempel være regionalt med særligt fokus på Øresundsregionen.

* Hvis udviklingen i smittetrykket går den forkerte vej, kan Udenrigsministeriet stramme rejsevejledningerne igen.

Kilder: Udenrigsministeriet

FAKTA: Corona har holdt grænserne lukket over to måneder

I et stykke tid har Tyskland presset på for at få Danmark til at åbne grænserne for deres borgere, efter at de har været lukket som følge af coronasituationen.

Det har smertet i hjertet på mange, at grænselukningen skete 100 år efter Genforeningen. Men nu er Danmark klar til åbne yderligere for Tyskland, Norge og Island. Men ikke Sverige, der i højere grad døjer med corona, eller Finland.

Læs mere om nedlukningen her:

* Siden 14. marts 2020 har Danmarks grænser været lukket på grund af coronasituationen. Meldingen kom dagen før på et pressemøde med statsminister Mette Frederiksen (S).

Antallet af konstaterede coronatilfælde var på 801, hvoraf 23 personer var indlagt, heraf 4 på intensivafdeling, og 2 i kritisk tilstand.

Den midlertidige grænselukning ville vare til og med 13. april, lød det. Lukningen var et politisk og ikke en sundhedsfaglig beslutning.

* 6. april sagde Mette Frederiksen på et pressemøde, at grænserne ville forblive lukket til 10. maj. Det var en uge før deadline.

Efter en aftale om anden genåbning af Danmark 7. maj var meldingen i stedet, at regeringen senest 1. juni ville melde ud om grænserne. Det blev senere fremrykket til 29. maj.

* 22. april lempede regeringen dog grænseåbningen. Nu kunne udenlandske statsborgere besøge deres ægtefæller, faste samlevere, børn og forældre.

* Før forhandlinger 20. maj om udvidelse af fase to, gik blå blok samme med De Radikale og Alternativet om at lempe lukningen.

Det skulle ske inden udgangen af maj. Statsministeren ville ikke lade sig 'presse til noget, der ikke er forsvarligt'. Kompromisset blev, at blev tilladt for udenlandske sommerhusejere at komme ind i Danmark.

Desuden blev listen over anerkendelsesværdige formål for indrejse udvidet. Det betød, at kæreste kan komme ind i landet, hvis de kan fremvise bevis.

Deadline for regeringens udmelding blev samtidig fremrykket.

Kilde: Ritzau.

66 kommentarer
Vis kommentarer