Ny chok-rapport: Storbyer forsvinder

Verden over kommer storbyer til at stå under vand. Når vandstanden stiger, forsvinder flere større byer. Det kommer til at påvirke tre gange så mange mennesker, end man tidligere har anslået

Bangkok er før blevet oversvømmet, men nye data viser, at oversvømmelserne vil blive langt værre i fremtiden. Foto: Ritzau Scanpix
Bangkok er før blevet oversvømmet, men nye data viser, at oversvømmelserne vil blive langt værre i fremtiden. Foto: Ritzau Scanpix

Shanghai, Bangkok og Mumbai. Det er nogle af de mange storbyer, som kommer til at stå under vand i 2050.

Vandstanden stiger, og det kommer til at påvirke tre gange så mange mennesker, som tidligere anslået. Det viser en ny rapport som Nature Communications har lavet.

Faktisk så er det mere end 150 millioner mennesker, der bliver påvirket. Det handler om områder rundt om i verden, som bliver oversvømmet, når kommer højvande, skriver New York Times.

Oversvømmelser i Mumbai vil blive voldsommere end først antaget. Foto: Ritzau Scanpix
Oversvømmelser i Mumbai vil blive voldsommere end først antaget. Foto: Ritzau Scanpix
 

Det er helt nye metoder at anskue data på, der gør, at man nu er tror, at tre gange så mange bliver ramt. Før kunne man ikke tage højde for, om der var høje huse eller beplantning i områderne, da man fik data fra luften.

Derfor har man fejlagtigt troet, at flere områder lå højere og ville slippe billigere.

Stor forskel
Det er ikke kun storbyerne ved kysterne, der forsvinder under havet ved højvande. Faktisk er de nye resultater så voldsomme, at størstedelen af det sydlige Vietnam tilmed forsvinder under havet, kan man se på kortet Climate Central har lavet som led i undersøgelsen.

Det betyder at næsten en fjerdedel af landets befolkning, altså cirka 20 millioner mennesker, bliver nødt til at flytte fra deres hjem og søge mod tørre områder.

En af Kinas største økonomisk stærke byer, Shanghai, kommer også til at lide under de stigende vandmasser.

- Der er ingen tvivl om, at vandstanden stiger. Men 2050 er lige om hjørnet, og det ser ud til, at disse vandstigninger vil finde sted, når der er stormflod eller kæmpemæssigt nedbør, hvor floderne går opad så at sige, fortæller professor i is-, klima- og geofysik på Niels Bohr institutet Eigil Kaas til Ekstra Bladet.

Udover det historiske centrum i Shanghai kommer de mange produktionsbyer omkring storbyen også til at lide under samme skæbne.

Shanghai er en af de storbyer, der vil blive voldsomt påvirket af vandstigningerne. Foto: AP
Shanghai er en af de storbyer, der vil blive voldsomt påvirket af vandstigningerne. Foto: AP

Mere nøjagtigt
Man er kommet frem til resultatet af denne rapport, fordi der er fundet en ny og mere nøjagtig måde at måle landhøjden over havniveau. Det har man gjort ved blandt andet at bruge information fra satellitter.

Den nye teknologi kan skelne mellem træer og bygninger og så jorden, skriver Nature Communications, som står bag rapporten. Det påvirker landhøjden i forhold til havniveauet. Derfor er vandstigningerne meget mere voldsom.

På den måde er det så kommet frem, at tidligere undersøgelser har været lidt for optimistiske i forhold til områder, der vil blive påvirket af den stigende vandstand.

Danmark er ifølge rapporten et af de lande, som ikke bliver påvirket betydeligt af den nye måde at se data på. Alligevel vil steder langs de danske kyster fortsat være udsatte.

351 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere