Ny coronamutation fundet i Tyskland

Varianten er blevet fundet på et hospital i skibyen Garmisch-Partenkirchen, hvor alle de smittede er på hospitalet

WHO’s epidemiolog Maria van Kerkhove siger, at virussen vil blive ved med at mutere, og at vacciner er det bedste våben i kampen

I Tyskland har man identificeret en virusmutation. 35 er testet postive med den nye mutation.

Det skriver Politico.

Varianten er blevet fundet på et hospital i skibyen Garmisch-Partenkirchen, hvor alle de smittede er på hospitalet.

I alt er der 73 smittede på hospitalet, hvoraf altså 35 med sikkerhed har den nye variant.

Tidligere har man fundet både mutationer i England, Sydafrika, Danmark og Brasilien.

Prøver af den nye mutation i Tyskland er nu blevet sendt til Charité Hospitalet i Berlin for at blive undersøgt. Det er endnu uklart, om mutationen er mere eller mindre smitsom end de andre variationer.

Henrik Ullum fra Statens Serum Institut fortæller, hvorfor det er alvorligt med den nye mutation af coronavirus, som kommer fra Storbritannien

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, mødes tirsdag med delstatsledere for at diskutere tiltag for at inddæmme smitten - herunder en forlænget nedlukning. (Arkivfoto) Foto: Michele Tantussi/Reuters Samfund Merkel vil forlænge tysk nedlukning til 15. februar

Vil forlænge nedlukning
Tyskland vil forlænge nedlukningen af landet til midten af februar. Det fremgår af et udkast til et regeringsforslag.

Det rapporterer den tyske avis Bild og nyhedsbureauet Reuters, der begge har set udkastet.

Det indebærer, at de fleste butikker og skoler skal forblive lukkede. Den foreløbige nedlukning står til at udløbe 31. januar. Dermed er der tale om en forlængelse af nedlukningen på to uger.

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, mødes tirsdag med delstatsledere for at diskutere tiltag for at inddæmme smitten - herunder en forlænget nedlukning.

- Det er sandsynligt, at vi vil nå til enighed om en to ugers forlængelse af nedlukningen, siger en kilde tæt på forløbet til Bild.

414 kommentarer
Vis kommentarer