Annonce:
Annonce:

Ny coronavariant spreder sig

En ny coronaundervariant spreder sig i Indien og er også landet i Danmark

I Indien spreder coronavirussen sig hurtigt. Foto: TAUSEEF MUSTAFA, Ritzau Scanpix
I Indien spreder coronavirussen sig hurtigt. Foto: TAUSEEF MUSTAFA, Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Samfund

I det store udland er coronavirussen stadig et samtaleemne.

I øjeblikket bliver der talt om coronavarianten arcturus - også kendt som omikronundervarianten XBB.1.16 - som har indtaget Indien og har travlt med at sprede sig, skriver Independent og The Washington Post.

Blandt Indiens 1,4 milliarder indbyggere er der i øjeblikket lidt over 61.000 smittede med corona ifølge de officielle myndigheder. Til sammenligning var der cirka 13.500 smittede med corona i slutningen af marts.

- XBB.1.16 menes at være opstået i Indien tilbage i januar. Indtil videre har der samlet set været 2.300 tilfælde af denne variant i landet, mens der på verdensplan er fundet i omegnen af 3.500 tilfælde, siger Morten Rasmussen, seniorforsker hos Statens Serum Institut (SSI) til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

På hospitalerne i Indien forbereder man sig på at få et hav af coronapatienter. Foto: ANUSHREE FADNAVIS, Ritzau Scanpix
På hospitalerne i Indien forbereder man sig på at få et hav af coronapatienter. Foto: ANUSHREE FADNAVIS, Ritzau Scanpix
 

Annonce:

Forbereder sig på det værste
Arcturus har fået de indiske myndigheder til at forberede hospitalerne på en stigning i smittetilfælde.

Desuden er mundbind blevet obligatorisk - efter et helt år uden tvang.

- Vi har ikke set en alvorlig udvikling blandt individer eller i befolkningen, men alligevel har vi systemerne på plads.

- Varianten har en mutationen i spikeproteinet. Undersøgelser viser en øget inficering, men også en potentiel stigning i udviklingen af sygdomme, siger dr. Maria van Kerkhove, leder af Verdenssundhedsorganisationen, WHO's, tekniske covid-19-team, til Independent.

At denne coronavariant spøger i det indiske og rundtom i verden, er et tegn på, at tiden uden corona endnu ikke er forbi, fastslår virolog ved University of Warwick i Storbritannien Lawrence Young over for mediet.

- Når en ny varient dukker op, skal man finde ud af, om den er mere smitsom og mere sygdomsfremkaldende. Men også hvad der skal ske i forhold til immunbeskyttelse.

Artiklen fortsætter under afstemningen ...

Har du været smittet med corona?

Annonce:

Fundet i Danmark
Varianten, som først blev opdaget i januar, har dog også travlt i 28 andre lande, oplyste WHO 13. april.

Den er også på visit i Danmark, hvor der indtil videre er fundet 11 smittetilfælde med varianten. 16. april var der 65, der blev testet positiv med coronavirus i Danmark.

- Den første med XBB.1.16 blev fundet i sidste uge af februar. Det er ikke meget mere end et enkelt tilfælde om ugen, vi ser, understreger Morten Rasmussen fra SSI.

Den mest dominerende variant på verdensplan er i familie med arcturus og hedder XBB.1.5. Den er også dominerende i Danmark, hvilket fremgår af SSI's opgørelse, som kan ses nedenfor.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Coronavarianten arcturus XXB 1.5 dominerer blandt de coronasmittede i Danmark per 18. april 2023. Foto: Statens Serum Institut / covid19genomics.dk
Coronavarianten arcturus XXB 1.5 dominerer blandt de coronasmittede i Danmark per 18. april 2023. Foto: Statens Serum Institut / covid19genomics.dk

'Arcturus' adskiller sig ved helt præcist at have to ekstra mutationer i spikegenet, lyder forklaringen fra seniorforskeren.

- Overordnet kan man sige, at XBB.1.16 (arcturus, red.) nok er en af de omikronvarianter, som vi ser et væld af. Den tilpasser sig bare lidt mere og er blevet mere smitsom og har derfor nemmere ved at sprede sig end de andre varianter.

Annonce:

- Så det kan godt være, at den bliver den næste dominerende variant på verdensplan, vurderer han.

Intet at frygte
Selvom arcturus nok er kommet for at blive, er der endnu intet at frygte, mener Morten Rasmussen fra SSI.

- Der er ikke nogen indikationer på, at der skulle være mere alvorlige sygdomstilfælde med denne variant sammenlignet med tidligere omikroner, som heldigvis er relativt milde - i hvert fald de fleste af dem.

- Vi registrerer og holder altid øje, lige så snart der kommer nye varianter, der har fået et navn. Men der er ikke nogen særlige programmer i gang med denne variant overhovedet, afslutter han.

Du kan blive meget klogere på dit helbred, hvis du lytter til din krop. Læs her, hvad den afslører om dig.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nyttig idiot for islamister
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: