Ny dansk forskning: Jorden dannet 'ekstraordinært hurtigt'

Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at vores planet blev dannet langt hurtigere end hidtil antaget

Vores planet blev dannet langt hurtigere end antaget. Det kan øge sandsynligheden for liv i rummet. Foto: Københavns Universitet
Vores planet blev dannet langt hurtigere end antaget. Det kan øge sandsynligheden for liv i rummet. Foto: Københavns Universitet

5 millioner år. Ny forskning fastslår, at jorden samlede sig langt hurtigere.

'I astronomisk skala er det ekstraordinært hurtigt', forklarer danske forskere fra Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Ved hjælp af jern-atomer har de forskerne påvist, at vores planet blev dannet op mod ti gange hurtigere end tidligere antaget.

Dannelsen af jorden har indtil nu været anslået til at have varet op til 50 millioner år. Den antagelse baseres på en teori om, at jorden blev formet gennem tilfældige sammenstød af flere større objekter over millioner af år.

Den nye forskning understøtter i stedet en anden teori.

'Den anden idé er, at vi grundlæggende starter fra støv. Millimetersmå objekter, som alle samler sig, regner ned på den voksende masse og skaber planeten i ét hug', udtaler Martin Schiller, der er den ledende forsker bag studiet.

'Flere planeter, mere vand, måske mere liv'
Martin Schiller henviser til, at forskningen er særligt interessant i forhold til dannelsen af planter andre steder i vores galakse.

'Nu ved vi, at der dannes planeter overalt,' udtaler Martin Bizzarro, der er centerleder og medforfatter til studiet.

'Hvis teorien er korrekt, er vand formentlig blot et biprodukt fra skabelsen af en planet som Jorden', udtaler han.

'Det gør det mere sandsynligt at finde ingredienserne på liv, som vi kender det, andre steder i universet', afslutter forskeren.

161 kommentarer
Vis kommentarer