Ny DMI-prognose: En måneds regn på tre dage

DMI varsler om skybrud og kraftig regn i store dele af Danmark onsdag

Meteorolog ved DMI Martin Lindberg giver dig her en vejrudsigt over de næste par dage. Du kan desuden se et sammenklip af vores læseres optagelser af tirsdagens våde vejr

Siden tirsdag eftermiddag har det stået ned i stænger flere steder i landet - og det bliver det ved med lidt endnu.

- Vi har en frontzone over den nordlige del af Jylland. Den er på vej nord på med regn og byger, siger Dan Nilsvall, der er vagthavende meteorolog ved DMI.

- Det ser ud, som om det svækkes, når vi kommer hen mod aftenen, og der kommer efterhånden færre byger.

Følg vores live-dækning længere nede i artiklen.

DMI har udsendt et varsel om voldsomt vejr, fordi der er risiko for kraftig regn og skybrud. Varslet gælder for Jylland, Fyn, det vestlige Sjælland og Lolland.

Og de her få dages regn kort efter den store hedebølge kan faktisk trække regn-statistikken for juli op lige ved udgangen af måneden.

- Det er normalt, at vi får 78 millimeter regn i løbet af juli, men det kan være, at vi inden for to-tre døgn får al den regn, der normalt falder på en måned.

- Det er ret ekstremt, fastslår Dan Nilsvall.

144 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere