Når man har penge og magt, så kan man få stort set hvad som helst.
Og det har Kim Jong-il udnyttet til fulde, da han var leder i den nordlige del af Korea fra 1994 til 2011.
I den spritnye dokumentar Inside North Korea's Dynasty fortæller tidligere Pulitzer-prisvinder Adam Johnson, hvordan han har interviewet diktatorens daværende personlige sushi-kok, Kenji Fujimoto, der blev sendt på vilde ture verden rundt for at tilfredsstille Kim Jong-ils skøre behov.
Dokumentaren blev sendt søndag aften, og alle fire afsnit kan streames på National Geographic+. Og her er Danmark også nævnt, som et af de steder, hvor Kim Jong-il fløj til for bare at hente én ting. Dansk svinekød.
- Kenji Fujimoto fik en indkøbsliste, og så tog han privatflyet og fløj af sted. Han tog til Iran for at købe kaviar, til Prag for at købe øl, til Danmark for at købe svinekød, til Frankrig for at købe cognac og selvfølgelig til Japan for at købe sushi.
Artiklen fortsætter under billedet
- Derudover fik Kim Jong-il nogle gange lyst til burgers, og så blev flyet startet for at flyve til Beijing midt om natten, så han kunne få Big Mac, siger Adam Johnson i dokumentaren.
En families drøm
Foruden den spektakulære detalje om Danmark sætter dokumentaren fokus på Kim-familiens massive indflydelse på nordkoreanernes skæbne.
Det hele startede med Kim Il-sungs drøm efter Anden Verdenskrig.
En drøm, der har givet ham status som gud i Nordkorea. Han ønskede at blive enehersker af hele den koreanske halvø, og den vision har hans sønner også arvet.
Allerede i 50'erne gik det galt, da Koreakrigen startede, efter Kim Il-sung valgte at forsøge at invadere naboerne mod syd. USA svarede igen med en bomberegn over hovedstaden Pyongyang, og det kastede den nye nation ud i en krise, som de aldrig er kommet sig over.
Tusindvis dræbte
Dokumentaren beskriver, hvordan befolkningen i Nordkorea mere end 70 år er blevet holdt i jerngreb, og hvis de træder ved siden af, så bliver de enten dræbt eller smidt i fangelejr.
Artiklen fortsætter under billedet
Senere overtog Kim Jong-il diktator-stafetten og fortsatte rædslerne, og nu har sønnesøn Kim Jong-un ansvaret for regimets umenneskelige gerninger.
Ifølge Freekorea befinder 120.000 mennesker sig på nuværende tidspunkt bag tremmer i frygtede lejre, mens op mod 400.000 er døde af sult, skader efter tortur, sygdomme eller kyniske likvideringer.
Og med truslen om et muligt atomangreb fortsætter rædslerne. Kim-familiens drøm lever endnu.
Du kan læse alt om dokumentaren, drømmen, den danske relation og det mystiske land herunder:
Diktatorens luksusliv: Spiste dansk kød, drak svinedyr sprut og skød sine festgæster for sjov
Så brutalt kan Trump knuse Nordkorea
Spritnye billeder fra Nordkorea: Sådan ser dagligdagen i regimet ud nu