Ny elev-dille: Stikker fingrene ind i numsen

Skolen har taget en alvorssnak med børnenes forældre

Følg Samfund

Ordet 'munk' får nok de fleste til at tænke på noget helligt.

Sådan forholder det sig dog ikke blandt alle elever på Fjordbakkeskolen i Taulov. Her har der ifølge Fredericia Dagblad spredt sig en uheldig trend, hvor elever 'munker' hinanden.

Det betyder ifølge Jens Baj Madsen, distrikts- og fritidsleder, at eleverne stikker hænderne ind mellem ballerne på hinanden.

- Jeg ved sådan set ikke, hvor det kommer fra, men det ikke er noget, institutionen har lanceret, siger han til Ekstra Bladet.

Selvom børnene ikke har klaget over det, er det ifølge Jens Baj Madsen vigtigt at få det stoppet.

- Uanset hvad, så er vi voksne professionelle, så vi kan ikke se på det her, for det vil være ubehageligt for nogle, og det har det også været, siger han.

Tendensen startede ifølge distrikts- og fritidslederen i en femteklasse og har sidenhen bredt sig til de andre klasser på årgangen. Det skulle dog være isoleret til den ene årgang.

Som reaktion har skolen først appelleret til eleverne og deres forældre.

- Når vi vil have stoppet noget, som ikke er godt for børnene, så starter vi først og fremmest med at snakke med dem om, hvorfor det ikke er rart. Så først appellerer vi. Dernæst er vi som voksne nødt til at lave nogle rammer, der gør, at det ikke kan foregå, hvis nogle elever ikke forstår det, siger Jens Baj Madsen.

Sådanne rammer kunne være at angive særlige områder i frikvartererne for eleverne, så man sikrer sig, at de er under voksenopsyn.

Umiddelbart lader det dog til, at skolens appel til elever og forældre har virket. Ifølge Jens Baj Madsen er det lærernes overbevisning, at den krænkende tendens er blevet stoppet, efter at forældrene er blevet inddraget og har talt med deres børn om problemet.

Skolens personale har altså ikke bevidnet eller hørt om flere tilfælde af den ubehagelige trend.

BREAKINGBREAKING
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+