En fejl i systemet hos Rejsekort har skabt kludder i betalingerne, så der flere gange er trukket penge fra en kundes betalingsaftale, som så er blevet overført til en anden kundes rejsekort.
- Fejlen har betydet, at der i 16 tilfælde fejlagtigt er tanket op på en kundes rejsekort via en anden kundes betalingsaftale, skriver Rejsekort i en fejlmelding på sin hjemmeside.
Ifølge markedschef i Rejsekort Thomas Boe Bramsen er fejlen hurtigt blevet sporet og rettet.
- Rejsekort Kundecenter vil i de kommende dage kontakte de berørte kunder, og de kunder, der har lidt tab, vil blive kompenseret.
- Rejsekorts leverandør har rettet fejlen og vil i den kommende tid sikre, at der ikke er flere tilfælde. Vi beklager fejlen, skriver Rejsekort.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.