Ny finte kan seksdoble SU'en - helt lovligt

Fra 1. januar er det blevet muligt at kunne få lige så meget i SU som udeboende, selvom man bor hjemme hos mor og far

Selvom du bor hjemme, kan du nu få lige så meget i SU som udeboende. (Foto: Polfoto)
Selvom du bor hjemme, kan du nu få lige så meget i SU som udeboende. (Foto: Polfoto)

Er du en hjemmeboende studerende eller forældre til én, og har du mulighed for bruge finten, så hører vi gerne fra dig på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224.

Flere af politikerne har ofte været ude med riven, når talen er kommet på de hjemmeboende studerendes SU, som de selv har kaldt for 'cafepenge'.

Ydelsen er hver måned på 922 kroner, men pr. 1. januar åbnede der sig en mulighed for at seksdoble de penge og i stedet modtage 5.941 kroner, hvilket er det samme, som en udeboende studerende får udbetalt månedligt.

Det skriver metroxpress i dag.

Det er en ny bekendtgørelse i SU-reglerne, der således åbner op for, at en del af de 32.000 hjemmeboende SU-modtagere på videregående uddannelser kan få lige så meget.

Det kræver bare, at man har sin egen selvstændige lejekontrakt, eller at man ejer den samme andel af boligen som forældrene, forklarer boligadvokat Jens Jacob Halling fra HjulmandKaptain til avisen.

Bonus på 5000 kroner

Ekstra Bladet har også interviewet advokaten, der fortæller, at manøvren er helt lovlig og efter reglerne, men at det er nemmest for de familier, som bor i en lejebolig.

- Det er ikke helt så enkelt med en ejerbolig som med en lejebolig. Der skal man overdrage en del af sin bolig til den unge, men hvis det er lejeforhold, og man kan få udlejer til at hjælpe med en ny lejekontrakt, så er der ikke de store problemer, siger han.

På den måde kan man i teorien med hjælp fra sine forældre få en bonus på næsten 5000 kroner om måneden. Helt lovligt.

- Hvis jeg er 19 år, bor hjemme i en lejebolig, får lavet lejekontrakten om, men de penge, jeg formelt set betaler i husleje er i virkeligheden mine forældres, som jeg får under bordet. Er det er helt lovligt?

- Du behøver ikke engang gøre det under bordet. Dine forældre må godt være gavmilde og give dig 60.000 kroner om året, uden det har nogen skattemæssige konsekvenser for nogen. På den måde kan det foregå helt efter bogen, siger boligadokaten.

Nemmest med lejebolig

Han understreger dog, at det er sværere at få lavet finten, hvis mor og far bor i en ejerbolig. Samtidig hæfter man også for lejekontrakten.

- Hvis forældrene har et hus, de selv ejer, så skal der ændres noget mere. Der kan man ikke bare lave en lejekontrakt. Hvis man er sikker på, at ens barn ikke laver problemer i fremtiden, kan man overdrage en andel af boligen. Det er ikke en voldsom stor øvelse, men det kræver nok for de fleste, at man får hjælp af en professionel. Det koster lidt penge, men det er nok hurtigt tjent ind, hvis man har tænkt sig at bo hjemme i længere tid, siger han.

Styrelsen for Videregående Uddannelser oplyser i et skriftligt svar til metroxpress, at man ikke har set et 'stort antal ansøgninger' på baggrund af de nye SU-regler.

Ekstra Bladet forsøger at få en kommentar fra styrelsen.

Er du en hjemmeboende studerende eller forældre til én, og har du mulighed for bruge finten, så hører vi gerne fra dig på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224.

133 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere