Ny herlig prognose: Så lækkert bliver efteråret

Ny solrig langtidsprognose for den næste måned viser bedre vejr end normalt for årstiden, oplyser DMI

Danskerne kan se frem til lækkert efterårsvejr som her ved Søerne i København. (Foto: Polfoto)
Danskerne kan se frem til lækkert efterårsvejr som her ved Søerne i København. (Foto: Polfoto)

Efteråret byder normalt på byger og ustadigt blæsende vejr, men den kommende måned bliver helt anderledes, oplyser DMI i en ny lækkerbisken af en langtidspognose.

- Der ser ud til, at vi får et lidt mere højtrykspræget vejr end normalt, da der er en tendens med lidt østenvind i slutningen af september og oktober. Så det ser positivt ud, og der er dermed gode chancer for mere sol og tørt vejr end normalt, siger erhvervsmeteorolog ved DMI Tim Petersson til Ekstra Bladet. 

Han kaldet det for et 'atypisk efterårsvejr'.

- Det bliver mere stabilt og tørt efterårsvejr end normalt. Når vi henter luften fra øst, så bliver det tit mere stabilt, end når den kommer fra vest, hvor er mere ustadigt med byger, hvilket vi ser tit om efteråret.

Denne uge skal dog lige overståes.

- Vi skal lige igennem denne uge med ustadigt vejr, men så bygger der sig et højtryk op over Skandinavien. I starten ligger det lidt øst for os, men så kommer det tættere på. Det er positivt signal, men selvfølgelig vil der stadig kunne komme lavtryk ind imellem, siger Tim Petersson, der i den forbindelse understreger, at der naturligvis er større risici ved langtidsprognoser.

Lune dage - kølige nætter

Luften som kommer til os fra nordlige og østlige retninger føles på denne tid af året ikke specielt varm, men med solens hjælp vil dagtemperaturen nok komme op over 15 grader mange af dagene. Tendensen er lune dage, men med kølige nætter.

- Vi kan få nogle pæne dage med sol, men om natten kan det blive meget koldt, hvilket er typisk for efteråret, når det er klart vejr om dagen.

Og når vejret er atypisk for efteråret, så er chancen for, at danskerne slipper for en efterårsstorm, dermed også væsentligt større.

- Det er ikke den store risiko for storm, når vejret er sådan, men vi kan selvfølgelig ikke udelukke det. Vi skal dog nok først længere hen, før de kan komme, siger meteorologen.

23 kommentarer
Vis kommentarer