Ny kæmpe-krise lurer

Enorme græshoppesværme kan true millioner af mennesker, advarer ekspert

Hvis ikke der sættes ind nu, vil der snart være 500 gange flere græshoppe til at fortære afgrøderne, forklarer Alphonse Owuor fra FNs fødevare- og landbrugsorganisation. Video: Kamera One.

I det østlige Afrika, Mellemøsten og dele af det sydlige Asien har man ikke kun den igangværende coronaepidemi at bekymre sig om.

Her står man nemlig også overfor den værste invasion af græshopper i mere end 25 år, skriver The Guardian, og det kan vise sig at blive en større katastrofe end den smitsomme virus.

Klimaforandringer betyder nemlig, at græshopperne har fået ideelle betingelser til at formere sig i den ellers normalt knastørre ørken ved den Arabiske Golf, hvorefter de frit kunne brede sig gennem Yemen og rasere alt på deres vej. Borgerkrigen i landet har nemlig medført, at man ikke længere har mulighed for at kontrollere de enorme sværme i samme omfang som tidligere .

Da cyklonen Mekunu ramte regionen i 2018, fik græshopperne som nævnt ideelle muligheder for at formere sig i ørkenen mellem Saudi-Arabien, Yemen og Oman til gigantiske sværme.

- Det er fint nok for sig selv, men lige da de forhold er ved at tørre ud, og parringen derfor slutter, bliver området ramt af endnu en cyklon, forklarer Keith Cressman, som arbejder for FNs fødevare- og landbrugsorganisation med at forudsige græshoppesværmenes bevægelser.

- Det gjorde, at forholdene fortsatte med at være ideelle for endnu en generation, så i stedet for at blive forøget gange 400, endte de med at blive forøget 8000 gange.

- Normalt giver en cyklon optimale betingelser i omtrent seks måneder, hvorefter deres (græshopperne, red.) habitat udtørrer. Så er det ikke længere gode forhold til formering, og de dør og migrerer.

Her kører bilister i Saudi-Arabien ind i en stor græshoppesværm. Video: AP/Caters

Samfund - 18. mar. 2020 - kl. 07:25 Turister ramt af bibelsk plage

Sværm på størrelse med Fyn
Ifølge Keith Cressman går der dog stadig kortere tid mellem cyklonerne i regionen. Det betyder, at græshoppesværmene også bliver hyppigere og hyppigere, hvilket kan true fødevareforsyningen for op mod 25 millioner mennesker.

En græshoppesværm består typisk af mellem fire og otte milliarder græshopper, som breder sig over et område på omtrent 100 kvadratkilometer. En sådan sværm spiser dagligt lige så meget som 3,5 millioner mennesker ifølge det naturvidenskabelige site Nature.

Græshoppesværme er ifølge FNs fødevare- og landbrugsorganisation blevet observeret i ti forskellige lande i regionen over de seneste måneder, blandt andet i Kenya, hvor én sværm var på størrelse med Fyn.

Det anslås ifølge FNs fødevare- og landbrugsorganisation, at man skal bruge 140 millioner dollars, svarende til cirka 976 millioner kroner, på at bekæmpe problemet alene i år. Hvis udviklingen får lov at fortsætte uhindret, vil det nuværende antal græshopper ellers være forøget 400 gange om tre måneder.

Det nuværende græshoppe-krise er ikke kun den værste i årtier. Man frygter nemlig samtidig, at den kunne komme til at vare længere end nogen før den, og her spiller krigen i Yemen en afgørende rolle.

I Yemen er græshopperne nemlig til stede året rundt, og det gør, at landet befinder sig i frontlinjen i krigen mod de altædende insekter.

Yemens engang effektive græshoppe-program er dog ikke hvad det har været, blandt andet fordi programmet nu er delt mellem regeringen og Houthi-oprørerne.

- Før krigen havde vi gode muligheder for at nå ud overalt i Yemen.

- På nuværende tidspunkt kun vi kun dække kystområdet ved Det Røde Hav - og ikke engang det hele - og nogle områder inde i landet, fortæller lederen af Yemens græshoppe-program, Adel al-Shaibani.

481 kommentarer
Vis kommentarer