Ny konkurrence til Radio24syv

Selskabet Kulturradio Danmark har søgt om at få sendetilladelse til den DAB-kanal, som også Radio24syv søger

Selskabet Kulturradio Danmark har ifølge Mediawatch søgt om at få sendetilladelse til den DAB-kanal, som Radio24syv ligeledes søger.

Bag selskabet står en række lokalradio-stationer. Mediawatch beskriver folkene bag den nye ansøgning som en skare af erfarne radiofolk.

Dermed er der smidt en bombe i den nærmest endeløse saga i om Radio24syvs fremtid.

Mere konkret består ejerkredesen ifølge Media Watch af Radio Diablo fra Svendborg, Foreningen af Radio Limfjord, Klinkby Holding, som ejer Radio Globus, Radio Max Danmark, der har base i Ringkøbing, og Our Media fra Risskov ved Aarhus.

Bestyrelsesformanden i det nye selskab Kulturradio Danmark, Martin Larsen, er på nuværende tidspunkt ikke særlig meddelsom om hensigterne med det nye projekt.

Han ønsker ikke at uddybe, før ansøgningsfristen for den nye kanal er udløbet. Det sker på fredag klokken 12.

- Baggrunden er, at den her kulturkanal blev lanceret med medieforliget sidste år. Det er naturligt, at der er mange mennesker i hele radiobranchen, der har forholdt sig til, hvad udbuddet handler om. Det har vi så også gjort, og vi har stiftet et selskab med det her formål og med en personkreds, som måske peger i en eller anden retning. Fra på fredag vil vi meget gerne fortælle mere om, hvad vi går og pusler med, siger Martin Larsen til Mediawatch.

50 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere