Ny lortesag for Danske Bank: Får millionbøde

Fem europæiske banker har fået millionbøder for at overtræde kreditvurderingsforordningen

Danske Bank har igen rodet sig ud i problemer. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Danske Bank har igen rodet sig ud i problemer. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Danske Bank har fået en millionbøde, efter at banken ligesom Nordea og en række øvrige europæiske banker har overtrådt den såkaldte kreditvurderingsforordning Crar.

Det skriver EU's børstilsyn ESMA i en pressemeddelelse.

Bankerne har hver fået en bøde på 495.000 euro - svarende til 3,7 millioner kroner.

Ud over de to danske banker har SEB, Svenska Handelsbanken og Swedbank fået en lignende bøde.

Bøden er givet, fordi de fem banker har udstedt kreditvurderingen i perioden 2011 til 2016, uden at de var bemyndiget til det. Der var tale om såkaldte skyggevurderinger.

De har nu mulighed for at appellere påtalen.

I en skriftlig kommentar lyder det fra Danske Bank:

'Det har i flere år været kutyme på de nordiske markeder, at bankerne selv lavede kreditvurderinger, såkaldte shadow ratings, for mindre virksomheder, når de skulle optage obligationslån. Det holdt vi op med i august 2016 i forbindelse med, at ESMA gjorde opmærksom på, at det kunne være i strid med EU-forordningen på området. Nu er der så truffet afgørelse om, det var i strid med forordningen, og vi har fået en bøde, som vi har accepteret”, siger vicedirektør Peter Rostrup-Nielsen, Danske Bank.

103 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere