Du ser noget på arbejdspladsen, du ikke burde have set. Noget, du ved er forkert – måske endda decideret ulovligt.
Nu ønsker du måske, at du ikke havde set det, for hvad gør du, når din viden pludselig er bevismateriale?
Du har måske tidligere læst om den for nyligt vedtagne lov, som forpligter en lang række danske virksomheder og organisationer til at få en såkaldt whistleblower-ordning.
For nogle virksomheder træder loven allerede i kraft i december 2021, men de sidste arbejdspladser skal have ordningen på plads senest i december 2023. Loven får betydning for dig, eller for folk du kender, som er en del af arbejdspladser med mindst 50 medarbejdere.
Dem er der mere end 10.000 af i Danmark, og hele 1,5 mio. danskere får ifølge Danmarks Statistik mulighed for at bruge den lovpligtige whistleblower-ordning under den nye lov.
Sådan fungerer ordningen
Den kommende lov vil kræve, at din arbejdsplads som virksomhed og organisation får et værktøj, der som medarbejder gør dig i stand til at rapportere forkerte og ulovlige handlinger på arbejdspladsen – helt anonymt.
Men hvordan gør man det, når det ikke ligefrem er lette kollegiale samtaleemner, der er tale om her?
Loven siger, at du som whistleblower skal være beskyttet og skal kunne indberette anonymt. Det kan både være mundtligt og skriftligt, eller måske endda via en software, som du kan bruge til at lave dín indberetning. Her kan du skrive, hvad du har set eller oplevet, og din anmeldelse vil herefter anonymt gives videre til virksomheden.
Du skal senest syv dage efter din indberetning modtage en bekræftelse på, at din anmeldelse er modtaget, og senest tre måneder efter skal du også få besked om, hvad der er gjort for at tage hånd om problemet.
Hvad kan jeg indberette?
Det korte svar på spørgsmålet er: alt.
I hvert fald alt, der ikke bør finde sted på en arbejdsplads. Her får du et par eksempler:
- Det er hørt før, at medarbejdere ’tager af kassen’. Det er slet og ret tyveri, og det er selvfølgelig strafbart – hvis det bliver opdaget. Det kan du sørge for, at det gør. Hvis du har set eller ved, det er sket, så skal du bare bruge whistleblower-ordningen, hvilket sætter gang i processen med at få synderen fanget og stillet til ansvar.
- Sexisme på arbejdspladsen er et vigtigt tema, som der har været stort fokus på i den seneste tid. Ser du chefen eller en kollega være for pågående eller decideret grænseoverskridende over for en anden medarbejder, kan det nogle gange være svært at vide, hvordan du skal reagere. Med den kommende whistleblower-ordning har du mulighed for at indberette den person, der krænker.
- I flere store virksomheder, og særligt hos bankerne, har man set problemer med hvidvask. Hvis du opdager eller hører om en eller flere personer, som står bag hvidvask af penge, vil du kunne hjælpe med at sætte en stopper for det ved at indberette det gennem whistleblower-ordningen, der kommer på din arbejdsplads.
Derfor skal du ikke tøve
Du har ingen grund til at være nervøs for, om en indberetning får konsekvenser for dig selv, når det hele er anonymt. Det skal være let at bruge, og du kan for eksempel se ordningen blive implementeret på din arbejdsplads gennem en software, som du nemt kan bruge, og som sørger for at sagen kommer videre.
Din arbejdsplads har også gavn af din indberetning - uanset om det er dårlig kultur, som fx. sexisme eller mobning, eller konkrete lovbrud det drejer sig om. Enten kommer I den dårlige kultur til livs, eller din arbejdsplads undgår at tabe penge på svindel, tyveri eller noget helt tredje.
Mulighederne er nemlig – desværre – mange, og der er rigeligt med eksempler rundt omkring i Danmark på, at whistleblower-ordningen nok skal blive aktuel for rigtig mange danskere.
Måske du allerede nu kender til en sag, der kunne indberettes? Så skal du ikke tøve med at tage fat i din chef. Nu er loven nemlig vedtaget, og selv hvis det først gælder for lige netop din arbejdsplads i 2023, er der intet der forhindrer at etablere en whistleblower-ordning allerede nu.
