Ny lov vækker stor begejstring

Tirsdag vedtog et enigt folketing en ny selvstændig bestemmelse i straffeloven, der kriminaliserer stalking. Og det er et stort fremskridt, lyder det fra direktør for Dansk Stalking Center

Stalking kan foregå på mange forskellige måder, og flere ofre oplever blandt andet gentagne opkald, beskeder og mails. Privatfoto
Stalking kan foregå på mange forskellige måder, og flere ofre oplever blandt andet gentagne opkald, beskeder og mails. Privatfoto
Følg Samfund

Der skal slås hårdere ned på stalking. En ny bestemmelse i straffeloven gør det fra 1. januar muligt at straffe udøvere af stalking med op til tre års fængsel. Og det byder de velkommen hos Dansk Stalking Center, fortæller direktør Lise Linn Larsen.

- Jeg glæder mig utrolig meget over det, for det her er jo noget af det, vi har ventet på i mange, mange år. Nu bliver det vedtaget, at stalking er vold. Stalking er kriminelt, og det bliver man dømt for i retten. Og når vi anerkender stalking som vold, skal vi også forholde os til de her sager inden for nogle tidsrammer, ligesom man har en tidsramme for, hvor lang tid der må gå fra en sigtelse til en domsafsigelse i andre voldssager, siger hun.

Sarah blev stalket: Fik 150 opkald på to timer

En kolossal betydning
Og det er ifølge Lise Linn Larsen vigtigt for de ofre, der er blevet udsat for stalking.

- Jeg tror, at det vil have en kolossal betydning for ofrene. Jeg tror, at de nu vil føle, at de endelig bliver taget alvorligt. For der er så mange, der har oplevet, at de ikke blev taget alvorligt, og at man ikke rigtig gjorde noget ved det. De har oplevet, at systemerne ikke var gearede til at tage de her sager.

- Og det er frygteligt, for ud over at være udsat for de her voldsomme ting, er det jo sindssygt grænseoverskridende at opleve, at en sag kan tage flere år, før den kommer for retten. Og i den periode, man venter, er man fortsat ude for den ene krænkelse efter den anden. Nu er det også deres retsfølelse, der kommer i forsædet, siger hun.

Hun fortæller, at hun forestiller sig, at lovforslaget 'lige skal løbes i gang', fordi stalking nu skal ses i et nyt perspektiv hos både politi og domstole.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Lise Linn Larsen glæder sig over den nye selvstændige bestemmelse, Folketinget har vedtaget. Foto: Dansk Stalking Center
Lise Linn Larsen glæder sig over den nye selvstændige bestemmelse, Folketinget har vedtaget. Foto: Dansk Stalking Center
 

Flere initiativer
I en pressemeddelelse fra Justitsministeriet skriver de, at der allerede er blevet igangsat flere initiativer, og at et af dem er, at der er blevet etableret specialiserede teams i alle politikredse, som skal være med til at løfte kvaliteten i sager om stalking.

Et andet initiativ i udspillet er, at der skal flere midler til Dansk Stalking Center, hvor de både behandler ofre, stalkere og pårørende, så de kan udvide kapaciteten fra 25 til 120 behandlingsforløb om året i 2021 til 2023.

Dialog Mod Vold, en organisation under Askovfonden, behandler personer, der udøver vold i nære relationer. Det kan være personer, der udøver fysisk og psykisk vold, ligesom det kan være personer, der udøver stalking. Og også de er overordnet set tilfredse med den nye lov, fortæller direktør Jesper Rønn-Simonsen til Ekstra Bladet.

- Først og fremmest synes vi, at det er godt, at der kommer yderligere fokus på stalking som voldsform og som problem. Det er et vigtigt initiativ, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Jesper Rønn-Simonsen, direktør for Dialog Mod Vold, mener, at det er positivt, at behandling af udøvere er en del af udspillet. Foto: Stine Heilmann
Jesper Rønn-Simonsen, direktør for Dialog Mod Vold, mener, at det er positivt, at behandling af udøvere er en del af udspillet. Foto: Stine Heilmann
 

Vigtigt at kigge på behandlingstilbuddene
Organisationen har dog en bemærkning, når det kommer til det behandlingsforløb, der i udspillet er lagt op til, at stalkere skal tilbydes.

- Hos de stalkere, vi har i behandling hos os, er det sjældent alene stalking, de udøver. De udøver gennemsnitligt 3,5 voldsformer, inklusive stalking, men herunder også psykisk og fysisk vold.

Ifølge Dansk Stalking Center stalkes 28 procent af ofrene af en 'tidligere intim relation'. Jesper Rønn-Simonsen nævner et eksempel på tilfælde, de ser, hvor der har været psykisk og/eller fysisk vold i et parforhold, hvorfor kvinden forlader manden, som i frustration kan begynde at udøve stalking.

- Og der ser vi så et skifte fra psykisk og fysisk vold til stalking. Og her mener vi, at man kan yde en indsats, der fokuserer på den samlede voldsproblematik og ikke isoleret på stalking.

- For hvis man alene bekæmper stalking, er det al ære værd, men vedkommende kan jo gå ud i nye parforhold. Og hvis man ikke også har adresseret den fysiske og psykiske vold, risikerer der at komme nye voldsofre, som så nok ikke bliver stalket - hvilket er positivt - men når man alligevel har fat på dem, kunne man måske se på det samlede billede, afslutter han.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Influencer Irina Olsen fortæller i sit eget tv-program, at hun har været udsat for stalking:

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.