Ny metro mellem Danmark og Sverige: Rejsetiden kan blive halveret

Københavns overborgmester Frank Jensen og Malmøs stadsborgmester løftede her til middag planerne en helt ny metro under Øresund

Se videoen: Sådan vil Øresundsmetroen tage sig ud.
Følg Samfund

Flere arbejdspladser, kortere rejsetid og flere investeringer i Danmark.

Det er blandt fordelene, som Danmark kan se frem til, når Danmark og Sverige efter planen forbindes med en øresundsmetro i 2035.

Det fortæller overborgmester i Københavns Kommune Frank Jensen (S) og Malmøs borgmester, Katrin Stjernfeldt Jammes (S), på et pressemøde i Malmø mandag.

- Øresundsmetroen, der skal forbinde Malmø og København, er gået fra at være en vision, som jeg drømte om for seks til syv år siden, til at kunne blive en realitet, siger Frank Jensen.

Dobbelt så hurtigt
Metroen skal have afgange med halvandet minuts mellemrum, og rejsetiden mellem Malmø og København bliver cirka 23 minutter. Det er næsten en halvering af rejsetiden med toget.

- Metroen er af strategisk betydning for Nordeuropas hotteste arbejdsmarked. De nordiske lande har nu mulighed for at blive et vigtigere punkt på det europæiske kort, siger Katrin Stjernfeldt Jammes i en pressemeddelelse.

Aftalen om metroen kommer, efter at der for nylig faldt en aftale på plads om en Femernbælt-forbindelse mellem Danmark og Tyskland, der skal stå klar i 2028.

Den dansk-tyske aftale formodes at øge andelen af godstransporter, og det fortrænger ifølge overborgmesteren persontoge fra Øresundsbroen. Men de skal i stedet kunne tage metroen.

En million flere rejsende
I øjeblikket kan cirka 1,3 millioner mennesker nå på tværs af Øresund inden for en time. Med den nye metro forventes det antal at stige til omkring 2,3 millioner mennesker.

- Den vil understøtte vækst og udvikling, tiltrækning af arbejdspladser, tiltrækning af investeringer og talenter. Det er det perspektiv, som den her øresundsmetro skal ses i, siger Frank Jensen.

Som led i projektet er der oprettet er nyt råd bestående af erhvervsledere og forskere fra både Danmark og Sverige.

Rådet hedder Øresundsmetro Executive, og i spidsen for det er Jørn Neergaard Larsen, som er tidligere beskæftigelsesminister (V) og tidligere direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.

- Der er slet ikke nogen tvivl om, at synergivirkningerne for væksten for hele Sjællandsregionen og Skåneregionen vil være meget, meget stor.

Sammen med de øvrige medlemmer af rådet skal Jørn Neergaard Larsen bidrage med viden om øresundsmetroens effekter.

Øresundsmetroen er estimeret til at koste cirka 30 milliarder kroner og finansieres primært af brugerne samt af overskuddet fra Øresundsbroen.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind