Ny plan fra Wammen åbner strid om genstart

Med en milliardplan udpeger finansministeren tre hovedspor for genopretning af dansk økonomi. Langtfra nok, mener partier

Finansminister Nicolai Wammen åbner for alvor diskussion om genopretningen af dansk økonomi.

Se også: Her er Wammens tre hovedspor til genopretning af økonomien

Med et forslag om at bruge 6,1 mia. kr. på uddannelse og lærlinge samt direkte tilskud til virksomhederne udpeger han ét af de tre områder, han ser som vigtigst frem mod sommerferien.

»Vi håber at kunne indgå en aftale med arbejdsmarkedets parter, der giver økonomisk luft til virksomhederne, men også holder hånden under elev- og lærlingepladser under den økonomiske krise,« siger Wammen.

Derudover peger han på en snarlig klimapakke og regeringens udspil til renovering af almene boliger for 30 mia. kr. som de »tre store forløb« for regeringen i den kommende tid, skriver Jyllands-Posten.

Flere partier efterlyser dog langt flere initiativer for at imødegå corona-pandemiens økonomiske følger.

»Jeg er chokeret, hvis det her er regeringens ambitionsniveau,« siger finansordfører Troels Lund Poulsen fra Venstre.

De tre elementer

Det første element

Blev præsenteret, da statsminister Mette Frederiksen den 1. maj lancerede et forslag om at bruge omkring 30 mia. kr. på at renovere boliger i den almene sektor frem mod 2026. 18,4 mia. kr. skal bruges allerede inden for det næste halvandet år.

Det andet element

Er en klimapakke, som er lige på trapperne, og som ifølge Wammen også vil indeholde elementer, der skal hjælpe dansk økonomi tilbage på sporet.

Regeringen vil ændre på afgifter for at få grønnere varmekilder

Det tredje element

Derudover foreslår regeringen her og nu at bruge af en pulje på i alt 6,1 mia. kr. til opkvalificering, praktikforløb og efteruddannelse. Det skal ifølge finansministeren sikre, at den danske arbejdsstyrke står stærkere på den anden side af en økonomisk krise.

4 kommentarer
Vis kommentarer