Ny planlov: Rige og fattige skal bo sammen

Kommunerne skal kunne bestemme, at op til hver fjerde bolig i alle nye boligområder skal være almene boliger

Foto: Casper Dalhoff
Foto: Casper Dalhoff

Pædagoger, advokater, studerende og kontanthjælpsmodtagere skal være naboer.

Regeringen ønsker nemlig at ændre planloven, så kommunerne kan bestemme, at op til hver fjerde bolig i alle nye boligområder skal være almene boliger - altså boliger, der er til at betale for alle.

Rådmand for Socialdemokraterne i Aarhus, Kristian Würtz, jubler over forslaget.

- Det er i den grad fornuftigt, at vi kan sikre, at der er boliger, som alle mennesker kan betale, siger han til DR Østjylland.

Hans rådmands-kollega fra Venstre, Bünyamin Simsek, er imod forslaget.

- Jeg er ikke socialist og jeg er ikke tilhænger af statslig topstyring i forhold til, hvordan virkeligheden skal være ude i kommunerne, siger han.

Hvis ændringen af planloven vedtages, kan kommunerne bestemme, at op til 25 procent af nye boligområder forbeholdes boliger til dem, der har færre kroner på lommen.

Aarhus Kommune har allerede opført 25 procent almennyttige boliger på det kommunaltejede areal Aarhus Ø på havnen i Aarhus, men Kristian Würtz vil have samme muligheder alle steder i kommunen. Også hvor det er private grundejere, der udvikler de nye byområder.

- Ellers risikerer vi, at Aarhus bliver delt i rige og fattige, forklarer han.

Bünyamin Simsek synes, det er urimeligt over for de private lodsejere. - Jeg synes ikke om, at kommunerne kan bestemme, hvordan investorer, der harejendomsretten over en grund, skal udvikle den i forhold til almemnytitige formål, siger han til DR Østjylland.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere