Ny prognose: Sne, slud og blæst på vej i dag - sådan rammer det

Et kraftigt nedbør er på vej vestfra over landet og kan give problemer, når folk skal hjem fra arbejde

Hvis der er mulighed for at blive indenfor, så er det nok en god ide i dag.

Vejret byder nemlig på alt fra vindstød op til stormstyrke, til regn, slud og sne.

- Lige nu er der nedbør over hele Jylland og Fyn, hvor det regner ret kraftigt. Nogen steder er der også noget slud i det. Det kommer jo ret hurtigt til hovedstadsområdet. Formentlig inden for den næste times tid og senere på eftermiddagen, når det over til Bornholm, siger vagthavende meteorolog ved DMI Mogens Rønnebek. 

Jo længere østpå man kommer, jo koldere er luften.

- Derfor kan det godt blive noget sludsjap på Sjælland og regulær sne til bornholmerne.

Derudover bliver Danmark også ramt af kraftig blæst.

- Det blæser allerede nu kraftigt fra syd og sydvest og nogle steder ved kysterne er der vindstød op til stormstyrke. Så vi har varslet for de kystnære områder, siger Mogens Rønnebek. 

DMI har også varslet for regulær snestorm på Bornholm, hvor man forventer op mod 10 cm sne.

- Det kan godt give noget trafikale problemer på Bornholm, siger han.

14 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere