Annonce:
Annonce:

Ny racer på cykelstierne: Kører 45 kilometer i timen

På søndag kan el-cykler køre med 45 kilometer i timen på cykelstierne.

Annonce:
Følg Samfund

Efter et møde fredag har transportminister Ole Birk Olesen (LA) valgt at ændre en skarpt kritiseret bekendtgørelse om hurtige elcykler.

De nye regler ville fra søndag 1. juli blandt andet ændre alderskravet på 18 år, så personer ned til 15 år også skulle få lov til at betjene en såkaldt speed pedelec.

Her er der tale om en elcykel, der kan køre op til 45 kilometer i timen.

Men nu ændres alderskravet igen, så 15-17-årige skal erhverve sig et knallertkørekort, inden de må betjene en speed pedelec.

Det vil blive indarbejdet i en ændringsbekendtgørelse, oplyser Transportministeriet i en pressemeddelelse.

Annonce:

Ole Birk Olesen havde med kort varsel sat medlemmer af Folketingets transportudvalg i stævne fredag morgen, fordi en række organisationer, heriblandt Cyklistforbundet, og flere ordførere havde udtrykt bekymring for at lovliggøre speed pedelecs på cykelstierne.

Og kørsel med de hurtige elcykler skal stadig foregå på cykelstierne, er partierne enige om.

Krav til ekstra hurtige elcykler lempes trods kritik

Til gengæld skal forsøgsordningen igangsættes med en aftalt førsteevaluering senest 1. maj 2019.

- Har introduktionen af speed pedelecs på cykelstierne været uden væsentlige problemer, vil ordningen kunne fortsætte uændret, og der vil kunne høstes yderligere erfaringer.

- Har der omvendt været grund til bekymring, kan det for eksempel overvejes at hæve aldersgrænsen eller lignende, skriver ministeriet.

Socialdemokratiets transportordfører, Rasmus Prehn, glæder sig over, at ministeren skærper alderskravet og samtidig får sat en dato på, hvornår forsøgsperioden skal evalueres.

Annonce:

- Det var noget af det, vi lagde meget vægt på. Vi havde også gerne set, at der blev indført en hastighedsbegrænsning på 30 kilometer i timen på cykelstierne, men det var der ikke flertal for på nuværende tidspunkt.

Tyv brækkede begge arme under flugtforsøg

- Nu har vi i stedet aftalt at tage spørgsmålet om hastighedsgrænser op i løbet af efteråret, siger Rasmus Prehn.

Ministeren siger i pressemeddelelsen, at han glæder sig over aftalen. En speed pedelec kan vise sig at være et godt tilbud til pendleren, der har 20 kilometer til arbejde, i stedet for at anskaffe sig en bil nummer to i husstanden, mener han.

- Den kan også være løsningen for unge, som bor på landet, og som skal starte på ungdomsuddannelse i en større by uden for almindelig cykelafstand fra hjemmet, siger Ole Birk Olesen.

Med de nye regler ophører kravet om at lade en speed pedelec bære nummerplader. Ifølge Trafikstyrelsen er antallet af indregistrerede køretøjer af denne type i dag under 50.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det er rent hykleri og lugter langt væk af hævn
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: