Ny rapport: Jagt på kristne tenderer folkemord

Rundt om i verden udsætte kristne mindretal for voldsom religiøs forfølgelse

Terror-angrebet på Sri Lanka, der blandt andet var rettet mod kirker, nævnes i rapporten om forfølgelse af kristne. Foto: Ritzau Scanpix
Terror-angrebet på Sri Lanka, der blandt andet var rettet mod kirker, nævnes i rapporten om forfølgelse af kristne. Foto: Ritzau Scanpix

Kristne mindretal rundt om i verden er blandt verdens mest forfulgte, konkluderer en rapport udgivet af det engelske udenrigsministerium.

De religiøse mindretal udsættes  for generel forfølgelse i form bombninger og terror rettet mod kirker, voldtægt, tvangskonvertering, fængsling og forbud.

Rapporten vurderer, at behandlingen af kristne i Mellemøsten - fraset Israel - samlet set tenderer et regulært folkedrab. I en ikke alt for fjern fortid var godt 20 procent af indbyggerne kristne, nu er der under fem procent.

De kristne  er ligeledes udsat for forfølgelse og overgreb i blandt andet Nigeria, Pakistan, Kasakhstan, Usbekistan, Indonesien, Nordkorea og Indien.

Rapporten konkluderer, at 80 procent af forfulgte religiøse mindretal er kristne.

Avisen Guardian har beskrevet rapporten og skriver i den forbindelse, hvordan millioner af kristne i disse regioner er blevet fordrevet fra deres hjem og udsat for hårdhændet diskrimination. Ofte er forfølgelsen orkestreret af autoritære regimer.

Og hvis ikke forfølgelsen er direkte igangsat af styret, så tolereres forfølgelsen. I den forbindelse nævnes Recep Erdogans Tyrkiet for deres behandling af kristne mindretal.

Rapporten fremhæver, hvordan stater og statsstøttede sociale medier, ansporer had og offentliggør propaganda mod kristne.

Det gælder blandt andet i Iran, Irak og Tyrkiet.

Her  skildrer det regerende AK-parti i Tyrkiet skildrer ind imellem kristne som ikke rigtige tyrkere, men som vestlige samarbejdspartnere.

I forbindelse med rapporten udtaler den engelske udenrigsminister, konservative Jeremy Hunt, til Guardian:

- Hvad vi har glemt i denne atmosfære af politisk korrekthed er faktisk de kristne, der forfølges, er nogle af de fattigste mennesker på jorden.

Samtidig kritiserer han verdenssamfundet for ofte at vende det blinde øje til forfølgelsen af de kristne mindretal.

Det gælder især i den vestlige verden:

- Jeg tror, at vi har undgået at tale om forfølgelsen af kristen, fordi vi er et kristent land, og fordi vi har en fortid som kolonimagt. Derfor er vi blevet nervøse for at tale om det.

- Men vi er nødt til at anerkende, at kristne er den mest forfulgte religiøse gruppe, tilføjer han.

77 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere