Annonce:
Annonce:

Ny redegørelse i bestikkelsessag: Atea snød på vægten

Kammeradvokaten er gået ind i den store bestikkelsessag - ifølge det mistænkte it-selskab Atea, har man ikke indberettet og betalt gebyrer for alle it-aftaler med det offentlige

Annonce:
Følg Samfund

Den bestikkelsesmistænkte it-gigant Atea har ikke konsekvent betalt den offentlige indkøbscentral SKI de aftalte servicegebyrer, såkaldte rabatandele, for at være med i udbudsrunder om multimillionkontrakter med kommuner og staten.

Det fremgår af en redegørelse, som Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI) netop har sendt til 77 kommuner, som har aftaler med den offentlige indkøbscentral.

Anklager om bestikkelse: Det kan blive meget omfattende

SKI's direktør Signe Lynggaard Madsen henvendte sig 12. juni til Atea med et krav om en redegørelse, der blandt andet skal svare på, om Atea konsekvent har betalt de kontraktlige 'rabatandele' til SKI, og om nogen af de sigtede i bestikkelsessagen har været direkte involveret i et aktuelt SKI-udbud, som Atea deltager i, og som kan udløse en omsætning på 420 millioner kroner.

Annonce:

Mens Atea kune afvise, at nogen af de sigtede i sagen har haft med det igangværende udbud at gøre, kunne den nordiske it-leverandør altså ikke svare tydeligt 'ja' til, at man har betalt SKI de typisk 1,5 procent store servicegebyrer, det koster at være med i udbudsrunderne.

SKI forklarer over for Ekstra Bladet, at det er op til de enkelte leverandører selv at overholde aftalerne om de løbende gebyrer, SKI kontrollerer kun med stikprøver for at mindske det administrative arbejde.

I redegørelsen til SKI skriver Atea om betalingen af rabatandele:

'Atea A/S har på nuværende tidspunkt ved gennemgangen identificeret enkelte sager, som ikke til fulde har været indberettet til SKI'.

Samtidig understreger Atea, at det er dem 'magtpåliggende at sikre SKI den fulde rabatandel og få rettet op på eventuelle historiske uoverensstemmelser'.

Her er offentlig topleder på charmetur med bestikkelsesmistænkt it-gigant

Annonce:

Et af anklagepunkterne i den omfattende sag om bestikkelse af offentlige myndigheder går på, at Atea gennem flere år har sat penge fra til en intern konto - 'konto 2840' - som blev brugt til at smøre de offentlige it-chefer med dyre rejser, blandt andet til USA og Dubai, og et årligt 100.000 kroners sponsorat af Nykøbing Falster Travbane, som er et hjertebarn for den sigtede it-mand fra Region Sjælland.

Ifølge sigtelserne var det 1,5 procent af regionens it-omsætning, der gik til den særlige konto 2840, som blev personligt administreret af en Atea-ansat.

Ekstra Bladet erfarer, at det er på den baggrund, at SKI nu borer dybt i, om de procentandele, der tilfalder SKI for at stå for store it-udbud, nu også er blevet betalt til rette modtager.

Atea afviser dog i sin foreløbige redegørelse, at SKI-midler skulle være brugt til bestikkelse:

'Ingen eventuel manglende rabatandel er blevet brugt til uberettigede økonomiske dispositioner.'

Statsadvokaten ind i historisk korruptionssag

Af det brev, som SKI har sendt til kommunerne, fremgår det også, at Kammeradvokaten er blevet involveret i sagen.

Til de 77 kommuner skriver SKI blandt andet.

Annonce:

'Vi har gennemgået Ateas svar sammen med Kammeradvokaten. Vi respekterer selvsagt det grundlæggende princip om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist (...) Alligevel har gennemgangen ført til, at vi har måttet stille opfølgende spørgsmål til Atea. Spørgsmålene vedrører blandt andet en uddybning af de konkrete tekniske, organisatoriske og personalemæssige foranstaltninger, Atea har iværksat for at forebygge eventuelle uberettigede økonomiske dispositioner ift. indgåelse af aftaler med det offentlige. Ligeledes spørger vi ind til systematikken og metoden i Ateas gennemgang af, at Atea har indrapporteret al relevant omsætning på SKI’s rammeaftaler. Leverandørerne er kontraktligt forpligtiget til loyalt at indrapportere den fulde omsætning på rammeaftalerne, og indrapporteringen er en del af dokumentationen for, at indkøbet er sket under ordnede forhold.'

De uddybende spørgsmål, som SKI nu kræver svar på fra Atea, betyder, at en stor udbudsrunde om computere og it-udstyr til det offentlige indtil videre er blevet udskudt.

Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar fra Atea.

Fakta: Danmarks største sag om bestikkelse

13 personer blev sidste tirsdag anholdt i en koordineret politiaktion.

Seks af de 13 blev fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Nykøbing Falster og sigtet for at have spillet forskellige roller i en omfattende sag om bestikkelse af blandt andet offentlige myndigheder. Der er navneforbud i sagen.

Fire af de seks nu varetægtsfængslede mænd er tidligere ledende medarbejdere i it-virksomheden Atea.

En er it-ansat i Region Sjælland, mens den sidste er en topfigur i Rigspolitiet.

Blandt de øvrige sigtede i sagen, som ikke sidder fængslet, er Atea-direktør Morten Felding.

Ifølge sigtelsen havde Atea stillet en konto med en million kroner til rådighed for medarbejderen fra Region Sjælland og den sigtede fra Rigspolitiet.

I november 2014 brugte de to offentlige ansatte angiveligt 80.000 kroner fra kontoen på en luksusrejse til Dubai sammen med en af lederne fra Atea.

Rigspolitiet har iværksat en intern undersøgelse, der skal afklare, om der er foregået uregelmæssigheder i forbindelse med den sigtedes ansættelse i politiet.

 

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Fra i dag skal hun kaldes for Sylteminister
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: