Ny regnvejrsuge venter: Bortset fra én dag med 20 grader og sol

Stort set hele landet kan finde solbrillerne frem og nyde nogle solrige timer

Det er med at udnytte solskinstimerne, mens de er der, for allerede torsdag vil regnen komme tilbage. Foto: /ritzau/Stine Tidsvilde
Det er med at udnytte solskinstimerne, mens de er der, for allerede torsdag vil regnen komme tilbage. Foto: /ritzau/Stine Tidsvilde

Regn, kraftig regn, skybrud.

De seneste dages vejrprognoser har været drivvåde. Og sådan ser den danske sommer desværre ud til at fortsætte lidt endnu.

Bortset fra en enkelt dag i næste uge!

- Onsdag bliver ugens gode dag med sol, 20 grader, varm luft og forholdsvist svage vinde, fortæller meteorolog ved DMI, Frank Nielsen, til Ekstra Bladet.

Ingen sol til solskinsøen
Stort set hele landet kan finde solbrillerne frem og nyde nogle solrige timer.

- Nogle får solen at se tidligere end andre, men op ad dagen vil hele landet, bortset fra Bornholm, få solen at se. Bornholm bliver dog ikke snydt - der lander solen om torsdagen, fortæller Frank Nielsen.

Og det er med at udnytte solskinstimerne, mens de er der. Allerede torsdag kommer regnen nemlig tilbage.

- Vi får næppe lige så voldsomme mængder regn som i dag, men regnen og det ustadige vejr ser desværre ud til at fortsætte, oplyser Frank Nielsen fra DMI.

40 millimeter regn i København
Landet over har det stået ned i stænger det meste af søndagen. Det sydlige Danmark har været hårdest ramt. Her faldt der mellem 20 og 30 millimeter allerede inden klokken 12.

Men Sjælland og hovedstadsområdet er ikke gået fri.

Ifølge DMI er faldet mellem 20 og 40 millimeter regn i Storkøbenhavn.

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Christina Ehrenskjöld
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen