Ny skibakke åbnet: - Jeg er så skuffet

Bjarke Ingels' prestigeprojekt Amager Bakke, der giver københavnerne en kunstig skibakke, er en hurtigt overstået fornøjelse

Ekstra Bladets journalist er ikke ligefrem olympisk skiløber, men selv i adstadigt tempo er bakken hurtigt overstået. Se hvordan og hvor hurtigt det gik her. Video/redigering: Signe Skov/Jonas Olufson.

Efter flere års ventetid og med en pris på knap 100 millioner er forventningerne til Amager Bakke høje.

Skibakken, der er bygget på toppen af et forbrændingsanlæg på Refshaleøen i København, åbner først til foråret, men ivrige skibumser har i uge syv fået en forsmag på, hvad der venter, når hele bakken er færdig.

Den nederste halvdel af bakkens 450 meter har nemlig været åben, så man kan prøve kræfter med den plastikbeklædte skibakke.

- Vi kan ikke lyve og sige, at det er som at stå på sne, for det er det jo ikke, siger Cecilie Nielsen, kommunikationsansvarlig ved Copenhill, der driver skibakken.

- Det er en ret speciel oplevelse. Nu har jeg prøvet det nogle gange efterhånden, men hver gang man kommer op på den, skal man have et par ture for lige at huske, hvordan det er, for det er anderledes.

Hun understreger dog, at hun har fået masser af positiv respons fra de gæster, der har brugt skibakken.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Skiløbere: Kan ikke erstatte en skiferie

Line Petersen er erfaren snowboarder, men hun var bange for at falde på Amager Bakke. Foto: Jonas Olufson.
Line Petersen er erfaren snowboarder, men hun var bange for at falde på Amager Bakke. Foto: Jonas Olufson.
 

Line Petersen, 29 år

- Jeg synes ikke, at det var særlig godt. Det svarer lidt til at køre på en iset bakke, der var helt glat.

- Hvad synes du om, at det er så glat?

- Når man falder, gør det lorteondt på det her underlag, og det gør det altså ikke på rigtig sne, så jeg bliver bange for at falde. Jeg vælter rundt, og det er ikke så sjovt.

- Kunne du finde på at bytte skiferien ud med Amager Bakke?

- Nej, jeg kommer ikke igen. Sorry. Jeg havde virkelig store forventninger, og jeg er så skuffet. Men i det mindste var det billigt.

 

Rasmus Thorup har stået på ski hele sit liv og forcerede Amager Bakke i overlegen stil. Foto: Jonas Olufson.
Rasmus Thorup har stået på ski hele sit liv og forcerede Amager Bakke i overlegen stil. Foto: Jonas Olufson.
 

Rasmus Thorup, 41 år

- Det er ikke ligesom at køre på sne, men jeg synes, det er okay. Jeg ser frem til, at de åbner det øverste stykke af bakken, for det her svarer til en blå piste, så der er ikke så meget fald på. Jeg har ikke været på ski i år, så det er fint nok at starte med det.

- Hvad synes du om, at det er så glat?

- Man skal lige vænne sig til underlaget , for man glider måske en lille smule mere, end man ville gøre på rigtig sne. Det svarer lidt til at køre på en halviset piste, hvis det var med sne.

- Lige i starten er det træls, men når man vænner sig til det, kan man leve med det. Men det bliver jo aldrig ligesom at køre i puddersne.

Kunne du finde på at bytte skiferien ud med Amager Bakke?

- Det kunne jeg ikke. På ingen måde. Det er en sjov oplevelse, men det erstatter på ingen måde en rigtig skiferie.

 

Anna Jensen har stået på ski i fem år, og for hende var Amager Bakke et godt supplement til den årlige skiferie. Foto: Jonas Olufson.
Anna Jensen har stået på ski i fem år, og for hende var Amager Bakke et godt supplement til den årlige skiferie. Foto: Jonas Olufson.
 

Anna Jensen, 27 år

- Jeg synes, det er sjovt. Det føles som en rigtig piste, hvor der er sne på.

- Hvad synes du om, at den er så glat?

- Det føles ligesom, hvis du er på en rigtig piste, hvor der ligger is på. Det er fint nok, og jeg tror, at man bliver ret udfordret af det.

- Kunne du finde på at bytte skiferien ud med Amager Bakke?

- Det kunne jeg ikke forestille mig. Det var sjovt et par timer, men ikke en hel dag.

1 af 3 Foto: Jonas Olufson
2 af 3 Foto: Jonas Olufson
3 af 3 
118 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere