Ny stor satsning: Åbner kasseløs dagligvarebutik

Amazons nye butikker kombinerer kamerateknologi og sensorer for at spore, hvilke varer kunderne fjerner fra hylderne

Efter mere end et år med test åbner nethandelgiganten Amazon mandag sin første kasseløse dagligvarebutik: Amazon Go. Det sker i Seattle i USA, og butikken registrerer automatisk alle de varer, som kunderne tager med sig.

Supermarkedet kombinerer kamerateknologi og sensorer for at spore, hvilke varer kunderne fjerner fra hylderne, og hvilke de sætter tilbage.

Betalingen trækkes automatisk fra kundernes Amazon-konto, når de forlader butikken. Dermed bliver kasseapparater overflødige, og folk slipper for at skulle stå i kø.

Amazon Go sælger færdigretter, snacks og enkelte dagligvarer som brød, mælk, ost og chokolade.

Scanner telefon
Når kunderne kommer ind i butikken, scanner de deres Amazon Go smartphone app. Går de gennem sluserne med varerne, registreres de og deres konto bliver opkrævet prisen på varerne.

Det er fire års udvikling og tests, som skal sikre, at butikken virker, som den skal. Vicedirektør Gianna Puerini i Amazon Go fortæller, at testperioden har vist gode resultater.

- Denne teknologi eksisterede ikke før. Det har virkelig udvidet niveauet for computer visioner og maskinlæring, siger han.

27 kommentarer
Vis kommentarer