Ny storm truer Danmark: DMI har navnet klar

DMI holder øje med et kraftigt lavtryk, der kan ende med en ny storm i næste uge

Foto: Rene Schütze
Foto: Rene Schütze

Knap har vinden lagt sig og vandet trukket sig tilbage, før en ny storm truer med at melde sin ankomst.

Det oplyser vagthavende meteorolog Thyge Rasmussen til Ekstra Bladet.

De kommende dage bliver en grå og våd omgang, men onsdag tager vinden til og som det ser ud nu, forventer DMI at landet kan blive ramt af vindstød af stormstyrke, mens man holder øje med om det kraftige lavtryk ligefrem udvikler sig til en decideret storm.

- Vi har allerede det næste navn klar. Vi er kommet til et drenge navn med I og som det ser ud nu, vil det lavtryk, der kan udvikle sig til en storm ramme Danmark først og dermed får vi lov til at navngive uvejret, lyder det fra Thyge Rasmussen til Ekstra Bladet.

- Jeg kan sidde og kigge på den forseglede konvolut herfra, siger han.

Navnet på stormen bliver ikke offentliggjort før DMI har udsendt et officielt varsel. Det er endnu ikke sket og derfor må nysgerrige væbne sig med tålmodighed.

Onsdagens blæsevejr vil ifølge Thyge Rasmussen igen føre til forhøjede vandstande i Danmark.

Ligesom det var tilfældet ved den netop overståede 'hundredeårshændelse', hvor mange kystområde i de indre danske farvande blev ramt af stormflod, vil vandstanden også denne gang stige.

- Vestkysten og Limfjorden kan blive ramt, siger Thyge Rasmussen, der dog samtidig tilføjer at man har er bedre beskyttede mod oversvømmelser.

- Vi følger situationen time for time. Vores næste store prognose er klar i morgen tidlig, siger meteorologen.

Hvad tror du den næste storm med i kommer til at være? Skriv dit bud i kommentarfeltet nedenfor.

168 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere