Forskere har identificeret 16 tilfælde af en ny covid-19 variant i Storbritannien.
Det skriver Sky News.
Ifølge PHE, Public Health England, blev det første tilfælde af den nye variant fundet 15. februar gennem en scanning.
Alle, der har været i kontakt med personen, der testede positiv for den nye variant, er blevet opsporet og rådet til at gå i isolation.
Den nye variant menes at være opstået i Storbritannien, og den indeholder E484K-mutationen, der også ses i to andre eksisterende varianter - de to varianter fra Sydafrika og Brasilien. E484K-mutationen menes at hjælpe virussen med at undgå neutraliserende antistoffer.
Den har dog ikke N501Y-mutationen, som ellers eksisterer i alle de andre varianter, man bekymrer sig om.
Ekspert: - Frygter åben dør til nye mutationer
Selvtest kan åbne for at sende flere elever tilbage i skole
Efterforskes
I Storbritannien opererer man med begreberne VUI, variants of investigation, og VOC, variants of concern. Den nye variant er nu den fjerde på listen over varianter, der i øjeblikket efterforskes.
Derudover har Storbritannien fire varianter 'af bekymring', der i øjeblikket spores.
Det vides endnu ikke, om den nye variant er mere eller mindre smitsom end de varianter, forskerne allerede kender til.
Mette F: - Realistisk, at vi skal vaccinere og revaccinere danskerne
17 nye tilfælde i Vollsmose hæver incidenstal for sjette dag i træk