Ny variant 'sandsynligvis allerede i Tyskland'

En person, der fredag vendte tilbage til Tyskland fra Sydafrika, er formentlig smittet med ny coronavariant

Coronasmittede passagerer bliver her kørt væk fra Schiphol-lufthavnen i Amsterdam (Arkivfoto). Foto: Laurens Bosch/Ritzau Scanpix
Coronasmittede passagerer bliver her kørt væk fra Schiphol-lufthavnen i Amsterdam (Arkivfoto). Foto: Laurens Bosch/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

En ny coronavariant, der frygtes at være særlig smitsom og første gang blev registreret i Sydafrika, ser ud til at have fundet vej til Tyskland.

Det meddeler socialministeren i den tyske delstat Hesse, Kai Klose. Han skriver at varianten 'med meget stor sandsynlighed allerede er i Tyskland'

- I går aftes blev adskillige Omikron-mutationer fundet hos en rejsende, der vendte tilbage fra Sydafrika, skriver socialminister Kai Klose på Twitter.

Omikron er navnet på den nye coronavariant.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Hør hvorfor WHO mener, at coronavarianten er bekymrende.

Her fortæller WHOs epidemiolog, hvorfor varianten er bekymrende

De tyske myndigheder er i gang med at færdiggøre analysen af den positive coronaprøve. Hvis det bekræftes, at der er tale om Omikron-varianten, bliver Tyskland det andet europæiske land, der registrerer den.

Første europæiske land var Belgien, der fredag bekræftede, at en ung, ikkevaccineret kvinde var blevet testet positiv for den nye variant.

Meget tyder generelt på, at varianten er ved at sprede sig vidt og bredt.

I hvert fald har Tjekkiets sundhedsmyndigheder lørdag formiddag også meddelt, at man har registreret et formodet tilfælde af Omikron. Det er fundet hos en person, der er vendt hjem fra det sydafrikanske land Namibia.

Den er også fundet i blandt andet Hongkong og Israel.

Omikron-varianten har ligesom andre coronavarianter - som eksempelvis Delta - fået navn efter det græske alfabet.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har sagt, at den nye variant giver grund til bekymring på grund af dens mange mutationer.

- Den foreløbige dokumentation tyder på, at der er en øget risiko for at blive smittet igen med denne variant, sammenlignet med andre varianter af bekymring, lød det fredag i en meddelelse fra WHO.

I Holland har sundhedsmyndighederne lørdag fortalt, at 61 ud af cirka 600 passagerer fra to fly fra Sydafrika er blevet testet positive for coronavirus ved ankomst til Schiphol-lufthavnen i Amsterdam.

Det vides lørdag formiddag ikke, om de er smittet med den nye variant.

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.