Ny vejledning afslører: Sådan skal betjente tage værdier fra flygtninge

10 siders vejledning til betjente afslører retningslinjerne for, hvordan de skal finde og tage værdigenstande fra flygtninge

Værdigenstandende kan både fratages flygtninge her ved grænseovergange som denne og senere, når de er kommet ind i landet.

Har du kendskab til beslaglæggelser af asylansøgeres værdigenstande, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

I dag træder den meget omdiskuterede 'smykkelov' - også kendt som lovforslag L87 - i kraft, og det betyder, at danske betjente skal til at visitere flygninge og ransage deres bagage i søgen efter værdier.

I den anledning har Udlændinge-, Integrations- og Boligministeret udsendt en udførlig 10-siders vejledning i, hvordan de danske betjente skal finde og beslaglægge flygtningenes værdigenstande.

I vejledningen står der:

- Reglerne finder dog kun anvendelse i forhold til så danne udlændinge, i det omfang Udlændingestyrelsen har eller forventes at få  udgifter i forbindelse med de pågældende udlændinges ophold her i landet(...) Enten fordi de er indlogeret på et asylcenter mv., indtil deres ansøgning om opholdstilladelse er behandlet, eller fordi de opholder sig ulovligt i her i landet og er indkvarterede under Udlændingestyrelsens forsørgelse.

Den såkaldte smykkelov vedtages i folketinget.

(Foto: Thomas Borberg) Samfund - 2. feb. 2016 - kl. 10:19 New York Times: Danmark har en frastødende ond strategi

Se også: Seniorforsker: Usædvanlig kritik af Danmark fra FN

Vejledningen har blandt andet et punkt, der hedder 'Hvornår skal visitation og ransagning foretages?' Under dette punkt kan man blandt andet læse:

- Bestemmelsen gælder både for midler, som medbringes ved indrejsen i Danmark, og midler, som måtte blive erhvervet under ophold i Danmark. Visitation og ransagning med henblik på at finde aktiver skal ske i forbindelse med den visitation og ransagning, der i øvrigt foretages med henblik på at finde dokumenter og genstande, der må antages at være af betydning for at fastslå den pågældendes identitet eller tilknytning til andre lande.  

Der står også, at der kan foretages visitation og ransagning under udlændingens efterfølgende ophold i Danmark - dog udelukkende hvis Udlændingestyrelsens beder om det.

Betjente skal IKKE undersøge kropsåbninger
Og så kommer vejledningen ind på et meget ømtåleligt emne. Nemlig HVORDAN skal betjentene kropsvisitere flygtningene?

Ifølge vejledningen skal betjente først opfordre flygtningene til selv at fremvise kontanter og genstande fra lommer og tasker. Derefter skal betjentene 'besigtige' altså bruge øjnene, for at se, om personen bærer synlige værdigenstande og undersøge vedkommendes tøj, som de bærer, dog 'uden at der sker nogen undersøgelse af det menneskelige legeme'.

Og så står den meget væsentlige sætning i vejledningen:

- Der skal ikke ved visitationen ske afklædning eller indtrængen i det menneskelige legeme.

Altså: flygtningene skal ikke være nøgne, og betjentene skal ikke iført gummihandsker undersøge, om der er gemt værdigenstande i kropsåbninger.

Derimod må betjentene gerne røre uden på tøjet:

- Visitationen kan gennemføres ved at klappe og føle uden på udlændingens tøj og mærke efter i lommer mv., ligesom der vil kunne for etages en besigtigelse, der ikke kræver afklædning, men f.eks. opknapning af de øverste knapper i en skjorte eller opsmøgning af et ærme.

Endvidere står der:

- Der vil herudover kunne foretages en nærmere undersøgelse af udlændingens bagage (ransagning). Det indebærer, at politiet kan gennemse og undersøge tasker og kufferter mv., ligesom tasker og kufferter mv. kan tømmes med henblik på eftersyn af indholdet. 

Hvad må politiet tage?
Smykkeloven har medført international kritik af Danmark, og flere har sammenlignet loven med, hvad nazisterne udsatte jøderne for under 2. Verdenskrig. Herunder har det blandt andet været diskuteret heftigt, om flygtninge må beholde deres vielsesringe eller ej.

Ville I fratage mig min vielsesring, hvis jeg var flygtning, spurgte Ekstra Bladets vært i december Inger Støjberg - siden da eksploderede debatten om den først varslede og nu vedtagede 'smykkelov'.

Se også: Tegnede Løkke som nazist: Jeg er blevet truet på livet

Se også: FN-legende chokeret over Danmark: Bryder flere konventioner

Vejledningen kommer også ind på, hvad betjentene må tage, og hvad de ikke må tage.

Følgende aktiver kan tages i bevaring: 

• Kontanter, hvis der er tale om beløb over 10.000 danske kroner (eller udenlandsk valuta svarende til et beløb over 10.000 danske kroner) 

• Genstande af større økonomisk værdi, dvs. over 10.000 kr., dog således at personlige genstande med en særlig affektionsværdi ikke tages i bevaring.

- Kreditkort, der evt. giver mulighed for at hæve eller overføre penge fra en udenlandsk konto, er ikke omfattet af adgangen til beslaglæggelse. Bliver der imidlertid hævet kontanter ved hjælp af et sådant kort under opholdet i Danmark, vil disse kontanter kunne tages i bevaring, hvis der er tale om beløb over 10.000 kr. 

Du kan læse de 10 siders vejledning i sin fulde længde her.

Lovforslaget har mødt stor kritik og er blevet bredt omtalt i udlandet, hvor flere internationale medier, meningsdannere og politikere har kommenteret det.

Blandt andre har den tidligere generalsekretær for FN Kofi Annan kritiseret den danske smykkelovgivning samt den nuværende generalsekretær, Ban Ki-moon.

Har du kendskab til beslaglæggelser af asylansøgeres værdigenstande, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

69 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere