Ny viden: Disse personer har øget risiko

Sundhedsstyrelsen præciserer nu, hvem der er i øget fare for at udvikle et alvorligt sygdomsforløb, hvis de bliver smittet med corona

Modelfoto: Stine Tidsvilde
Modelfoto: Stine Tidsvilde

Sundhedsstyrelsen præciserer nu, hvem der har en øget risiko for at udvikle et alvorligt sygdomsforløb, hvis de bliver smittet med COVID-19.

Det sker efter at styrelsen har indsamlet yderligere informationer og viden om sygdommens forløb.

- Vores brede definition af risikogrupperne har medført, at mange mennesker har opfattet sig selv som i øget risiko og derfor fulgt vores anbefalinger, uden de har været vores egentlige målgruppe. Da vores viden nu er større, kan vi præcisere risikogrupperne yderligere og dermed også fjerne bekymringen fra mange, oplyser centerchef i Sundhedsstyrelsen Camilla Noelle Rathcke.

Ikke kun alder
- Vi kan se, at personer med høj alder har en øget risiko, men det er vigtigt, at alder også ses i sammenhæng med, om man også har andre kroniske sygdomme, hvor rask og rørig man i øvrigt er, og om man kan klare sig selv i eget hjem, oplyser  udtaler Camilla Noelle Rathcke i en pressemeddelelse fra styrelsen.

For langt de fleste personer er der kun en lille risiko for alvorlig sygdom med COVID-19. Især børn og unge påvirkes mindre og har et mildt sygdomsforløb. Omvendt kan selv i øvrigt raske personer også få alvorlige sygdomsforløb med COVID-19.

ØGET RISIKOGRUPPE

Følgende er i en øget risikogruppe:

  • Personer over 70 år og særligt personer over 80 år

  • Personer over 65 år og samtidig forekomst af en eller flere kroniske sygdomme

  • Beboere i plejebolig vurderes at være i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19 baseret på kombinationen af høj alder, typisk en eller flere kroniske sygdomme og nedsat funktions- og aktivi- tetsniveau.

  • Personer med overvægt

  • Risikoen ved overvægt skal også ses i sammenhæng med den samtidige tilstedeværelse af andre kroniske sygdomme, som f.eks. ved overvægt kan være diabetes eller hjertekarsygdom.

    Det er veldokumenteret, at følgende er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb:

  • Personer med svær overvægt med BMI over 35

  • Personer med svær overvægt med BMI over 30 og samtidig kronisk sygdom

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Flest milde tilfælde
Generelt får ca. 80% milde symptomer, ca. 15% bliver alvorligt syge og må indlægges, mens ca. 5% får behov for indlæggelse på intensivafdeling. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) estimerer, at mellem 0,3 og 1 % af de smittede vil dø af COVID-19.

Det svarer til 1 ud af 100- 300 personer, der smittes med COVID-19, oplyser Sundhedssyrelsen.

RISIKO VED DISSE SYGDOMME:

Personer, hvor det må antages, at der er en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb:

  • Svær hjertekarsygdom, f.eks. svært hjertesvigt, alvorlig arvelig eller medfødt hjertesygdom, nylig blodprop i hjertet med videre

  • Svær lungesygdom, f.eks. svær astma eller KOL, alvorlige lungesygdomme eller voksne med kronisk respirationsinsufficiens tilknyttet respirationscenter (dog ikke patienter med velbehandlet søvnapnø)

  • Lungekræft, udbredt (metastatisk) kræft uanset kræfttype, strålebehandling mod lunger, eller hvor lungerne rammes samt pneumonitis som bivirkning til immunterapi

  • Kronisk nyresygdom med nedsat nyrefunktion (eGFR < 15, plasma albumin < 20)

  • Kronisk leversygdom med komplikationer

  • Dårligt reguleret diabetes med HbA1c > 70 mmol/mol, uanset diabetes-type – især opmærksomhed ved samtidig svær overvægt, hjertekarsygdom eller svær nyresygdom

  • Tilstande med nedsat ernæringstilstand og påvirket almentilstand, f.eks. svære mavetarmlidelser, korttarmssyndrom

  • Muskulære, neuromuskulære og neurodegenerative sygdomme og tilstande, der medfører nedsat hostekraft eller problemer med at komme af med slim fra luftvejene, f.eks. ALS, myasteni, svære myositter og bindevævslidelser, senfølger til apopleksi med videre

  • Fremskreden demenssygdom, uanset baggrund for denne, og personer med let til moderat kognitiv svækkelse og samtidig høj alder og komorbiditet

  • Nedsat immunforsvar

  • Sygdomme med nedsat immunforsvar, f.eks. primær immundefekt, myelomatose, seglcelle-anæmi, vaskulit med videre

  • HIV-positive med udtalt immundefekt

  • Immunhæmmende behandling, herunder kemoterapi, højdosis steroid og biologiske lægemidler

  • Transplantation foretaget inden for de seneste seks måneder

  • Visse børn med kronisk sygdom

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Ifølge Sundhedsstyrelsen har personer uden fast bopæl og lille adgang til hygiejne-faciliteter også en øget risiko for smitte. Risikoen for disse personer øges, hvis de i forvejen lider af kronisk sygdom som eksempelvis leverbetændelse, tuberkulose eller KOL.

84 kommentarer
Vis kommentarer