Nyd det i dag - for nu kommer den danske sommer

Mandagen byder på meget varmt vejr - resten af ugen får vi mere klassisk dansk sommervejr

Mandag bliver formentlig den sidste dag i et stykke tid, hvor det er vejr til at ligge letpåklædt udenfor. Arkivfoto: Jonas Olufson
Mandag bliver formentlig den sidste dag i et stykke tid, hvor det er vejr til at ligge letpåklædt udenfor. Arkivfoto: Jonas Olufson

Efter en weekend, der de fleste steder har budt på flot vejr med høje temperaturer og masser af sol, ville mange nok ønske sig, at mandag også var en fridag, idet solstrålerne endnu engang dækker landet.

- Det bliver en rigtig hed omgang med masser af varme og de fleste steder også masser af sol. Temperaturen kommer op mellem 20 og 25 grader, og nogle steder rammer den måske 27 grader, siger Lars Henriksen, vagthavende meteorolog ved DMI, til Ekstra Bladet.

Det gælder dog om at nyde vejret så meget man kan mandag, inden temperaturen igen falder.

- Nordvest for Danmark ligger der en masse skyer, og det er en front der skal ned over landet i løbet af aften- og nattetimerne. Det er overgangen til en anden type vejr, som vi skal have de næste dage, siger han.

Harvey, Irma og nu Maria. Vejret er vildt i øjeblikket - og i fremtiden bliver det endnu værre. Privatfoto Tips og guides Hvis du synes det er slemt nu, så bare vent: Fremtidens uvejr bliver meget værre

De næste dage kommer temperaturen nemlig typisk til at ligge mellem 15 og 18 grader, og der er risiko for en regnbyge hist og her.

- Det er mere typisk dansk sommervejr. Så den meget varme luft, vi har i dag, bliver skiftet ud med noget, der for nogen sikkert er mere behagelig, siger meteorologen.

- Det vejr vi har i dag er nærmest også noget, man normalt skal ned til Middelhavet for at finde, siger han.

Hæderlig Sankt Hans
I slutningen af ugen bliver de korte nætter markeret ved Sankt Hans aften fredag. Sidste år blev en frygtelig våd omgang i store dele af landet, men det ser foreløbig ud til at blive anderledes i år.

- Lige nu ser det ud til, at den første del af dagen bliver med regn og byger i den østlige del af landet, men ellers klarer det op og bliver en dag med vekslende skydække og enkelte byger. Og så kunne vi håbe, at det holder Sankt Hans Aften også, siger Lars Henriksen.

Som det ser ud nu, kommer der temperaturer omkring 17-21 grader på fredag, og dermed altså udsigt til en hæderlig aften ved bålet.

- Der er selvfølgelig nogle dage til, men lige nu ser det ikke ud til, at der er noget stort frontsystem med en masse regn, som vi nogen gange har set. Så hvis vi er heldige klarer det op, og så er det typisk sådan, at det om aftenen bliver pænere og pænere vejr, efterhånden som temperaturerne falder lidt, så vi kan måske få en ganske hæderlig Sankt Hans Aften, siger meteorologen.

Festival med blandet vejr
Dagen efter Sankt Hans bliver der taget hul på Danmarks største festival, Roskilde Festival, der lørdag slår portene op til campingområdet, der danner rammerne om fire dages fest, inden festivalpladsen åbner om onsdagen.

DMI er forsigtige med at give et bud på vejret, men man skal nok ikke forvente, at hele ugen skal tilbringes ved badesøen.

- Der er ikke noget, der ligner super varme og stabilt vejr. Det ligner en uge, der godt kan være meget blandet. Nogle prognoser har en varme, der kan komme op sydfra i perioder, men der fronter, der ligger syd for os og kan komme ind over os. Så det er i virkeligheden nok meget blandet, siger Lars Henriksen, der dog understreger, at det endnu er tidligt at sige noget med sikkerhed om festivalugen.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen