Nye aflysninger

SAS fortsætter med at aflyse afgange

Havd strides parterne om? Her er de tre kernepunkter i konflikten.

SAS aflyser 280 afgange torsdag frem til klokken 14, da flyselskabets piloter i Skandinavien fortsat strejker.

20.000 passagerer forventes at blive berørt af torsdagens aflysninger. Det oplyser SAS i en pressemeddelelse.

Strejken har varet siden fredag, men onsdag mødes repræsentanter for SAS og piloterne i Oslo.

De mødes hos den norske forligsmand, der har som opgave at mægle i arbejdskonflikter.

Selv om parterne er kommet tilbage til forhandlingsbordet, er der ikke en aftale på plads, og derfor strejker piloterne fortsat, hvilket altså rammer trafikken torsdag.

Strejken brød ud, fordi parterne ikke kunne blive enige om indholdet af en ny overenskomst, hvor blandt andet arbejdstid, vagtplaner og løn skiller SAS og piloterne.

- Det er glædeligt, at parterne er tilbage ved forhandlingsbordet, da det er den eneste måde at løse konflikten, siger SAS' kommunikationsdirektør, Karin Nyman, i en pressemeddelelse.

- Da parterne nu mødes, har vi en forhåbning om, at det vil føre til en konstruktiv dialog, siger hun.

Samlet vil strejken torsdag have medført i alt 3586 aflysninger og ramt 346.917 passagerer.

Det er ikke alle afgange fra SAS, som er påvirket af strejken, da nogle af selskabets afgange bliver varetaget af underleverandører.

SAS oplyser, at rejsende med billet frem til 5. maj har mulighed for at omlægge deres billet eller få pengene tilbage.

SAS opfordrer selskabet kunderne til at tjekke selskabets hjemmeside.

39 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere