Nye diabetes-choktal: Hver 10. dansker er nu syg

På fire år er antallet af danskere med sukkersyge vokset med 60.000. Den epidemi-lignende vækst koster liv og førlighed for tusindvis af danskere

Knud Æbelø er en af de 580.000 danskere der har diabetes. I 2009 fik han amputeret benet, da han fik et diabetessår på tåen, som ikke ville hele (Filmet og redigeret af Claus Bonnerup).

Sukkersyge er en tikkende bombe under folkesundheden. Det afslører et nyt studie, som viser, at antallet af danskere diagnosticeret med sukkersyge de sidste fire år er steget fra 320.000 i 2011 til 380.000 i dag. Hertil skal lægges et mørketal på godt 200.000, som forskere endnu ikke mener har fået en diagnose.

Siden 2011 har læger og Diabetesforeningen ellers advaret om at diabetesepidemien – nu får de deres bange anelser bekræftet.

- Politikerne har tidligere ikke taget diabetes alvorligt nok. Det håber jeg vil ændre sig med de nye tal. Epidemien udvikler sig nu i den meget faretruende retning. Vi må gøre alt for at forhindre at tallene udvikler sig i den retning, som forskerne siger, at de gør, siger Henrik Nedergaard, direktør i Diabetesforeningen

Bare fordi du er slank eller normalvægtig, er det ikke nogen garanti for at undgå diabetes 2. Hvis du Krop og træning Slank er ingen garanti: Sådan forebygger du type-2 diabetes

Selvom muligheden for at behandle sygdomme er blevet bedre gennem de sidste årtier, så er der stadig en betragtelig overdødelighed blandt diabetespatienterne. Det forklarer læge og professor Anders Green fra Institute of Applied Economics og Syddansk Universitet, der er en af forskerne bag de nye tal.

- Selv hvis man tager unge mennesker mellem 25-50 år med diabetes, så har de faktisk en dødelighed, der er 5 gange større end baggrundsbefolkningen.

Ifølge Anders Green indikerer studiet, at de nye tal kun afspejler begyndelsen på noget, som bliver meget værre.

- I året 2000 voksede antallet af personer i diabetesregisteret med 10.000. I 2011 voksede tallet med 20.000.

Risikerer dårligere behandling
Mens antallet af personer med diabetes type-2 stiger, så sker der ikke en tilsvarende oprustning i behandlingssystemet. Misforholdet gør det svært at sikre god behandling til de mange syge diabetikere.

- De praktiserende læger har fået flere opgaver, men der er ikke kommet flere læger. Og i 2011 har man så lagt låg på, hvor mange udgifter man kan have.

- Når du både presser lægerne med mere arbejde og på økonomien, så kan de ikke følge med. På et tidspunkt vil kurven knække, og det kommer til at gå ud over behandlingskvaliteten, siger Thomas Drivsholm, praktiserende læge og lektor på Københavns Universitet.

Derfor skal diabetes opdages i tide

* 200.000 danskere har diabetes uden at vide det. Risikoen for senkomplikationer amputationer, nyresvigt, blindhed og hjertekarsygdom øges markant, når diagnosen opdages for sent.

* Der er en stor overdødelighed blandt diabetikere, og I gennemsnit dør danskere med diabetes otte til 10 år tidligere end raske mennesker.

* Diabetes skønnes at koste samfundet 31,8 milliarder kroner. En stor del af udgifterne er tabt arbejdsfortjeneste og overførselsindkomster, fordi folk bliver så syge, at de ikke kan passe deres arbejde.

* Jo tidligere man opdager sygdommen, des bedre kan man forebygge at de ekstremt dyre senkomplikationer opstår. Det øger samtidig sandsynligheden for at den diabetes-syge kan beholde jobbet i stedet for at ende på overførselsindkomst som kontanthjælp og førtidspension

Sundhedsformand: Vi skal have ny diabetesplan
Ekstra Bladet ville meget gerne tale med landets nye ældre– og sundhedsminister Sophie Løhde (V) om, hvad hun mener om de chokerende nye diabetestal.

Men Sophie Løhde havde ikke tid til at tale om, hvordan hun vil hjælpe de 380.000 sukkersyge danskere og sikre opsporing af de 200.000, der endnu ikke ved de er syge. I stedet sendte hun gennem sin spindoktor følgende skriftlige svar:

- I regeringen er vi klar til at forbedre indsatsen over for de mange danskere, der har kroniske sygdomme som for eksempel diabetes. Derfor har vi også for nylig aftalt med regionerne som en del af økonomiaftalen, at vi skal forbedre behandlingsforløbene for blandt andre diabetikere for at sikre, at patienterne får en ensartet behandling, uanset hvor de bor, skiver ministeren.

Mens Sophie Løhde havde travlt med andre ting havde Liselott Blixt (DF), formand for sundhedsudvalget, tid til at tale.

- Vi har råbt op om det i mange år. Vi skal have en ny plan på området. Jeg vil foreslå, at det er en af de ting, vi tager op i en eksperthøring for at sikre, at vi får lavet de nødvendige tiltag.

- Der skal klart gøres noget nu, for sker det ikke, så får vi større sundhedsudgifter i fremtiden. Men det er vigtigt vi laver en plan, så vi sikrer, at vi ikke kaster gode penge ud, som bliver brugt til det forkerte, siger Liselott Blixt.

Forskellen på diabetes 1 og 2

De 60.000 nye diabetikere, der er kommet til siden 2011 lider hovedsageligt af diabetes type-2. Denne sygdom rammer voksne mennesker. Risikoen for at blive syg forstærkes markant af inaktivitet og usund livsstil. Sygdommen kan derfor i en vis udstrækning forebygges.

Diabetes 1 rammer oftest børn og yngre voksne, men der findes også eksempler på, at ældre mennesker har fået sygdommen. Sygdommen opstår på grund af en autoimmun reaktion, hvor kroppen angriber sine egne celler, der producerer insulin i bugspytkirtlen. Man ved ikke hvorfor sygdommen opstår, og diabetes type-1 kan ikke forebygges.

48 kommentarer
Vis kommentarer