Nye grufulde oplysninger om de 13 indespærrede børn

Nu er der kommet nye grufulde informationer frem om skræk-forældrene fra Californien, der gennem en årrække har mishandlet deres 13 børn

Ifølge børnenes farmor var børnene altid klædt i det samme tøj, når de fik lov til at forlade huset med forældrene. Foto: All Over Press

Tirsdag rystede en yderst ubehagelig sag den amerikanske befolkning, da det kom frem, at et forældrepar fra Californien havde holdt deres 13 børn indespærret og lænket til senge i årevis.

I løbet af de seneste dage har familiemedlemmer og naboer udtrykt deres foragt for Turpin-parret, der på overfladen virkede til at leve med deres børn i en velfungerende familie. Men sandheden er kun blevet mere og mere dyster, som informationer om tilværelsen i Turpin-familien er kommet frem.

Lige før parret skulle ind til deres første retshøring torsdag, er der så dukket nye detaljer op i den makabre sag. En efterforsker hos Los Angeles Politi har nemlig fortalt det amerikanske medie NBC News, at den udsultede søskendeflok kun måtte spise et måltid om dagen og kun måtte gå i bad to gange om året. 

Børnene er ifølge myndighederne så underernæret, at de er blevet indlagt på et sygehus, hvor de får penicillin, vitaminer og ekstra mad af personalet, der ifølge The Guardian var helt knust, da de så børnene:

- Ofrene var tilsyneladende underernærede og meget beskidte. Deres hud var så lys, at de lignede vampyrer, lyder det fra politiet.

Artikel fortsætter under billedet ...

Ifølge børnenes farmor var børnene altid klædt i det samme tøj, når de fik lov til at forlade huset med forældrene. Foto: All Over Press
Ifølge børnenes farmor var børnene altid klædt i det samme tøj, når de fik lov til at forlade huset med forældrene. Foto: All Over Press

Familien vidste intet
David Allen Turpin og Louise Ann Turpin er på anklagebænken for sigtelser om totur og frihedsberøvelse af mindreårige. De 13 søskende er i alderen to til 27 år, og fem af børnene er angiveligt i voksenalderen. Men selv om børnene i gennem lang tid har været underernæret og direkte syge, har de nærmeste aldrig fattet mistanke til de grusomme forhold, som børnene levede under.

Søskendeflokkens farmor har fortalt det amerikanske medie NBC News, hvordan børnene altid gik ens klædt og på række efter alder, når de forlod huset, men at de på overfladen virkede helt normale:

- De var akkurat ligesom enhver anden familie, og de havde så gode forhold til hinanden. Det er ikke bare noget, jeg finder på. De her børn var virkelig fantastiske og ville altid sige 'søde' til hinanden. Vi blev altid helt overrasket over, hvor høflige de var, fortæller Betty Turpin.

Også Louise Ann Turpins søster er dybt overrasket over sandheden, som hun troede var ganske anderledes:

- Vi troede altid, at de levede det perfekte liv. Hun ville fortælle os, at de tog på ture til Disneyland og Las Vegas hele tiden, siger Teresa Robinette.

Politiets efterforskere i sagen forsøger stadig at få flere informationer om de rædsomme forhold, som de 13 søskende har levet under, fra de voksne i flokken.

Læs mere om den rystende sag her
112 - 16. jan. 2018 - kl. 20:39 Politi: Mor til 13 indespærrede børn var overrasket
Foto: All Over Press 112 - 16. jan. 2018 - kl. 18:47 13 børn holdt indespærret og lænket: Nu taler deres farmor
Turpin-familien gav på overfladen indtryk af, at alt var helt normalt. Virkeligheden viste sig dog at være anderledes dyster. Foto: Riverside County Sheriff's Department via AP 112 - 16. jan. 2018 - kl. 19:50 13 børn blev holdt indespærret og lænket til senge

19 kommentarer
Vis kommentarer