Nye svenske tal: Her kan du rejse hen

Kun to svenske regioner opfylder kravet om lavt smittetryk

I Kronoberg kan du blandt andet fornøje dig med en sejltur på Helgasjön. PR-FOTO
I Kronoberg kan du blandt andet fornøje dig med en sejltur på Helgasjön. PR-FOTO

Selv om Udenrigsministeriet aktuelt skriver, at der kun er en svensk region, der opfylder kravet om et lavt smittetryk, så er der faktisk to.

Det viser de seneste tal fra Folkhälsomyndigheten.

Udover Västerbotten i det nordlige Sverige, så er regionen Kronoberg også kommet under kravet om 20 smittede pr. 100.000 indbyggere pr. uge.

Kronoberg ligger i det sydvestlige Småland og kan udover smuk natur byde på seværdigheder som Kronobergs Slotsruin, Växjö katedral og sejltur på Helgasjön. Regionen grænser mod syd op til Blekinge og Skåne, der har henholdsvis 24 og 30 i smittetryk - og mod nord Jönköping, der med et smittetryk på  211 er den region, der er hårdest ramt i Sverige.

Du kan se smittetrykket(antal smittede per 100.000 indbyggere) i de svenske regioner her for uge 25:

Smittetryk i Sverige i uge 25 

Jönköping = 211

Västra Götaland = 117

Norrbotten = 102

Västmanland = 97

Gävleborg = 84

Uppsala = 82

Stockholm = 81

Jämtland Härjedalen = 67

Östergötland = 67

Västernorrland = 63

Örebro = 39

Halland = 36

Gotland = 34

Sörmland = 34

Skåne = 30

Värmland = 30

Kalmar = 29

Blekinge = 24

Dalarna = 21

Västerbotten = 19

Kronoberg = 17

Her ses Kronobergs Slotsruin, der er en af de mest populære seværdigheder i regionen. PR-FOTO
Her ses Kronobergs Slotsruin, der er en af de mest populære seværdigheder i regionen. PR-FOTO

Kronoberg kan også byde på meget smuk natur. Her er det Bäckaholm ved Helgeå uden for Älmhult. Foto: Signe Skov
Kronoberg kan også byde på meget smuk natur. Her er det Bäckaholm ved Helgeå uden for Älmhult. Foto: Signe Skov
 

I følge Udenrigsministeriets anbefalinger må man godt rejse ind i en ikke åben region i Sverige, hvis der er tale om ophold i egen ødegård eller lignende.

Ekstra Bladet har tidligere spurgt Udenrigsministeriet om, hvilke forholdsregler man skal tage sig, hvis man opholder sig i en ødegård i et karantæneramt område.

- Åbningen i rejsevejledningen for rejser til svenske ødegårde har til formål at give danskere med egen afsidesliggende bolig i Sverige mulighed for at rejse dertil. Formålet er ikke at åbne for turisme generelt, såfremt regionen i øvrigt er karantæneramt pga. højt smittetryk. Derfor bør man i det tilfælde så vidt muligt undgå ophold i tætbefolkede områder.

- Udenrigsministeriets rejsevejledninger er vejledende, og der er ikke tale om, at Udenrigsministeriet skal give tilladelse, dispensation eller lignende i forbindelse med en udlandsrejse. I sidste ende er det op til en selv, om man vælger at rejse og hvordan man begår sig på rejsen.

Du kan se Udenrigsministeriets rejseråd her

58 kommentarer
Vis kommentarer