Annonce:
Annonce:

Nye tal afslører: 3500 ældre dør alene

Nye tal viser, at mange ældre dør alene uden pårørende omkring sig. Ensomhed blandt gamle kan være voldsomt invaliderende, lyder det fra Ældre Sagen

Ni ud af ti, der findes døde i eget hjem, er ældre, der lever alene. (Foto: Colourbox.com)
Ni ud af ti, der findes døde i eget hjem, er ældre, der lever alene. (Foto: Colourbox.com)
Annonce:
Følg Samfund

Hvert år bliver politiet kontaktet omkring 3500 gange af bekymrede naboer, viceværter eller sundhedspersonale som ikke kan komme i kontakt med et ældre menneske.

Bekymringen er ofte velbegrundet, for i de fleste tilfælde finder politiet den ældre død i eget hjem, og efterfølgende viser det sig, at dødsprocessen er sket uden pårørende omkring den afdøde.

Det viser tal fra Rigspolitiet, der har lavet en særkørsel af statistikken for Ældre Sagen NYT, som udkommer fredag.

Har mistet livsgnisten

Politiet finder årligt cirka 4000 mennesker døde i eget hjem, og en rundringning, som Ældre Sagen har foretaget blandt landets ni politikredse viser, at ni ud af ti dødsfundne er ældre mennesker, der lever alene.

Annonce:

- Vi finder en lille gruppe af misbrugere og sindslidende, men den langt overvejende del af de dødsfundne er ældre, der ofte ikke har nogen kontakt til pårørende eller ganske enkelt ikke har familie. Stort set alle er døde af naturlige årsager, og de bliver heldigvis fundet efter relativt kort tid, altså inden for få dage, siger vicepolitiinspektør i Nordjyllands Politi Stig Lundbo til Ældre Sagen NYT.

- Det er mit indtryk, at en del ældre simpelthen vælger at dø, fordi livsgnisten er slukket. Det er nogle meget triste og forstemmende skæbner, siger han.

Direktør for Ensomme Gamles Værn, der kæmper for at forbedre vilkårene for dårligt stillede gamle mennesker i Danmark, siger om de nye tal:

- Det er den ultimative form for ensomhed, når man bliver fundet død alene. Det er noget, der sker, fordi mange i samfundet bor alene. Men jeg er dog glad for, at mange bliver fundet hurtigt, for det er virkelig en tragedie, hvis der går flere uger, inden nogen lægger mærke til noget, siger Christine E. Swane til Ekstra Bladet.

Mange indlæggelser skyldes ensomhed

Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, hvilke konsekvenser ensomhed kan have for landets ældre borgere.

Annonce:

En rapport fra Statens Institut for Folkesundhed viser blandt andet, at 'svage eller manglende relationer' er grund til, at mere end 10.000 ældre hvert år bliver indlagt på hospitalet, og at landets læger bliver kontaktet op mod 125.000 gange årligt af ældre, som bare trænger til en at snakke med.

- Oplevelsen af ofte at være ensom eller uden for fællesskabet kan jo være næsten invaliderende. Jeg synes virkelig, at vi skal kere os noget mere om hinanden. Vi skal alle tage noget mere ansvar for hinanden, siger Ingrid Branner, konsulent i Ældre Sagen, til Ekstra Bladet.

Et studie, der er foretaget af professor ved Chicago Universitet, John T. Cacioppo, viser, at ensomhed faktisk kan være direkte dødeligt. Personer, der føler sig ensomme over en længere periode, har nemlig langt større risiko for blandt andet hjertekar-sygdomme, Alzheimers og depression.

Ensomhed koster samfundet 132 millioner

Social brevkasse: Jeg kan ikke finde vej ud af ensomheden

I Danmark føler hele 65.000 ældre mennesker sig ensomme. Det viser tal fra Ensomme Gamles Værn.

Annonce:

Ensomheden kommer oftest i forbindelse med, at venner, bekendte og eventuelt ægtefælle dør. I de situationer kan det være afgørende, at kommunerne er opmærksomme på den ældre i tiden efter.

I Esbjerg Kommune er ensomhed en problematik, man tager meget seriøst.

- Det vigtigste er, at vi hurtigt spotter de mennesker, der oplever at miste en ægtefælle og venter et stykke tid til hverdagen har indfundet sig og så spørger ind til, hvordan det går. Som kommune kan vi i en periode tilbyde mere hjemmehjælp, eller at den ældre kommer med i en telefonkæde eller deltager i de mange aktiviteter, der foregår rundt om i kommunen, siger leder af sundhed- og omsorgsafdelingen, Birthe Rod Olsen, til Ældre Sagen NYT.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er uforståeligt, at Pytlick er hoppet på den saudiske sportswashing-vogn

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: