Annonce:
Annonce:

Nye tal: Hver tiende vælger har aldrig stemt

Indvandrere, socialt udsatte og unge bliver væk fra stemmeurnerne. Dybt bekymrende, at ti procent af vælgerne ikke har stemt ved de seneste fire valg, mener professor.

Annonce:
Følg Samfund

Hver tiende borger har aldrig sat kryds på en stemmeseddel ved et folketingsvalg. Og det er især indvandrere, socialt udsatte og unge, der bliver væk fra stemmeurnerne. 

Det viser ny forskning, skriver Avisen.dk

- Det er et kæmpe problem, at vi har en gruppe borgere, der basalt set har valgt demokratiet fra, siger valgforsker på Københavns Universitet, professor Kasper Møller Hansen, til Avisen.dk.

Sammen med en gruppe kollegaer står han bag ny omfattende forskning, der viser, at rundt regnet ti procent af vælgerne ikke har stemt ved de seneste fire valg.

Via registerdata fra Danmarks Statistik kombineret med borgernes faktiske valgdeltagelse på baggrund af valglisterne ved folketingsvalget i 2015, kan forskerne tegne et ret præcist billede af sofavælgerne. 

Det er kontanthjælpsmodtageren og førtidspensionisten fra for eksempel Slagelse eller Lolland, der stemmer med fødderne.

Annonce:

Det er de socialt udsatte unge i begyndelsen af tyverne, hvis forældre er på overførselsindkomst. Som børn har de unge aldrig været med mor og far nede at stemme på det lokale rådhus, og derfor har de ikke nogle rollemodeller.

Og det er indvandrerne og efterkommerne i socialt udsatte boligområder som Tingbjerg, Gjellerup-parken og Vollsmose, der bliver hjemme i sofaen fremfor at gå ned på det lokale stemmested.

- Det er ret bekymrende, at vi har en gruppe på de her ti procent, der aldrig stemmer, siger Kasper Møller Hansen.

Ved seneste valg i juni 2015 satte 85,9 procent eller godt tre og en halv million vælgere kryds på stemmesedlen i forbindelse med folketingsvalget.

- Vi har en kæmpe udfordring i at åbne demokratiet op overfor de borgere, der i dag ikke stemmer til valgene. I dag spørger nogle politikere, 'hvorfor skal vi hører efter jer, når I ikke stemmer', mens folk spørger sig selv, hvorfor de skal stemme, når politikerne ikke hører efter. Vi får nemt skabt en nedadgående spiral, advarer professoren.

Selvom der er nogen, der ikke stemmer, er der danskere over 18, der ikke må stemme. Det fik i starten af året en større flok til at sagsøge staten.

Hvem er sofavælgerne?

Ved folketingsvalget i 2015 stemte 85,9 procent af vælgerne. Men der er store forskelle på stemmeprocenten afhængig af uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og etnicitet:

* Valgdeltagelse fordelt på tilknytning til arbejdsmarkedet:

- Dagpenge inkl. aktivering: 85,6 (stemmeprocent)

- Kontanthjælp: 62,9

- Flexjob: 87,4

- Førtidspension: 69,7

- Sygedagpenge: 85,1

- Efterløn og folkepension: 89,6

- Ingen ydelser: 87,1

 

* Valgdeltagelse fordelt på færdiggjort uddannelse:

- Grundskole: 76,7

- Faglig uddannelse: 87,5

- Kort- og Mellemlang videregående uddannelse: 93,2

- Lang videregående uddannelse: 95,4

 

* Valgdeltagelse fordelt på personer med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere:

- Personer med dansk oprindelse: 87,0

- Indvandrere: 66,1

- Efterkommere: 53,4

Kilde: 'Vælgerne og valgdeltagelsen, folketingsvalget 2015', Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet samt 'Oprør fra Udkanten' af Kasper Møller Hansen og Rune Stubager marts 2017.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Margrethe mangler mio. - vi må hjælpe
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

nyt billede

Bagholdet

Annonce:
Annonce: