Nye tilfælde af svine-MRSA konstateret i Norge

Norge har konstateret resistente bakterier i fem svinestalde, og der kan blive fundet flere tilfælde

Følg Samfund

Den antibiotika-resistente MRSA-­bakterie er fundet i fem nye svinebesætninger i Norge, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Det sker efter, at bakterier af typen LA-MRSA blev påvist i en besætning i Nord-Trøndelag for en uge siden. Det norske fødevaretilsyn har krævet, at hele denne besætning aflives.

Nu er myndighederne ved at finde ud af, om andre besætninger kan være blevet smittet. I alt 29 svinebesætninger er blevet undersøgt. Af dem er der kommet prøveresultater fra syv, og i fem af dem er der konstateret smitte.

I flere tilfælde er besætningerne sandsynligvis blevet smittet af svineavlere, skriver NTB.

For knap en måneds tid siden meddelte det norske veterinærinstitut ellers, at den antibiotika-resistente MRSA-bakterie var ved at være fortid i de norske svinestalde.

Instituttet oplyste, at der på det tidspunkt kun var MRSA i én besætning, og at de inficerede dyr ville blive slået ned.

I Danmark er problemet med den resistente bakterie mere udbredt.

Her viste en stikprøve udført for Fødevareministeriet sidste år, at to tredjedele af de danske svinefarme døjer med MRSA.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time