Nykredit blæser på boligejerne

Bolighed.dk, der ejes af Nykredit og tre banker, nægter at respektere boligejere, der ikke vil have sat en tilfældig pris på deres bolig

Bo Schriver kan ikke slippe for, at Bolighed.dk sætter en vilkårlig pris på hans lejlighed. (Foto: Mikkel Tariq Khan)
Bo Schriver kan ikke slippe for, at Bolighed.dk sætter en vilkårlig pris på hans lejlighed. (Foto: Mikkel Tariq Khan)

– Det er simpelthen noget amatørpis. Det er så fuld af fejl, at det er uacceptabelt.

Bo Schriver, der bor i København, er rasende over, at det nye boligsite Bolighed.dk tillader sig at sætte en pris på hans bolig til skue for hele verden uden hans tilladelse. Bolighed er ejet af Nykredit med 50 procent, mens Spar Nord, Sydbank og Arbejdernes Landsbank deler resten.

– De rammer jo slet ikke plet. Jeg har prøvet at se på nysolgte boliger og sammenlignet med deres vurdering. Og her rammer Bolighed jo helt forbi, siger Bo Schriver.

Nykredit er hovedejer af Bolighed, der sætter pris på din bolig. Desværre er den forkert og du kan ikke bede om at blive fri. Foto: Jens Dige
Nykredit er hovedejer af Bolighed, der sætter pris på din bolig. Desværre er den forkert og du kan ikke bede om at blive fri. Foto: Jens Dige
 

Hans undersøgelse viser, at en tredjedel holder sig inden for en fejlmargin på 7 procent.

– Men resten rammer de forkert med helt op til 30-40 pct. Jeg har sågar et eksempel fra Islands Brygge, hvor den dyreste lejlighed blev solgt for 19,9 millioner kr. Den havde Bolighed stående til 10,4 millioner.

Ikke gode nok

– Hvis de kan tage så meget fejl, så synes jeg ikke, at de er gode nok til at promovere, hvor meget min lejlighed er værd, siger Bo Schriver.

Bo Schriver har derfor bedt Bolighed om at få sat en streg ud for hans egen lejlighed, hvor der står, at ejeren ikke ønsker sin bolig på listen.

– Men det vil de ikke. Man mistænker dem for, at de simpelthen vil tvinge folk til at kontakte dem og fortælle, hver meget deres bolig er værd. På den måde får de en base, som alle bliver nødt til at forholde sig til.

Bondefangeri

Bo Schriver får opbakning fra Danske Boligadvokater, der har meldt Bolighed til Forbrugerombudsmanden.

– Bondefangeri er et af de ord som klæber sig til Bolighed, siger Jan Schøtt-Petersen, formand for Danske Boligadvokater.

– Man skal selvfølgelig kunne blive slettet af Bolighed, hvis man ikke ønsker at være med. Det nytter jo ikke at man som boligejer vil stå ringere i en forhandlingssituation, når boligen skal sælges, fordi Bolighed har ramt en helt forkert pris.

Han mener desuden, at det er ulovligt, når Bolighed tvinger boligejere til at gå i dialog med en bestemt mæglerkæde, nemlig Nybolig, der en del af Nykredit. Det er en helt urimelig måde at få kunder på, siger Jan Schøtt-Petersen.

Bolighed siger nej

Niels Ranum, direktør i Bolighed, er fuldkommen afvisende.

– Vi mener ikke, der er grundlag for at kræve vurderingen af din lejlighed fjernet fra Bolighed.dk, da der alene sker en behandling af offentligt tilgængelige oplysninger. Derfor kan vi ikke imødekomme ønsket, skriver han i en mail til Bo Schriver.

Det er den samme melding, som Anders Jensen, bestyrelsesformand i Bolighed og direktør i Nykredit, tidligere har givet til Ekstra Bladet .

1 af 2 Nykredit er hovedejer af Bolighed, der sætter pris på din bolig. Desværre er den forkert og du kan ikke bede om at blive fri. Foto: Jens Dige
2 af 2 Bo Schriver kan ikke slippe for, at Bolighed.dk sætter en vilkårlig pris på hans lejlighed. (Foto: Mikkel Tariq Khan)
kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen