Nykredit-boss slår fast: Trækker ikke bidragsstigninger tilbage

Trods stormvejr fra tusindvis af utilfredse kunder trækkes bidragsstigninger ikke tilbage, skriver Michael Rasmussen, koncernchef i Nykredit, på Facebook

Hør mere om sagen her

De mange Totalkredit-kunder, der håber på, at de udskældte bidragsstigninger vil blive trukket tilbage, kan godt glemme alt om den tanke.

Det slår Nykredits øverste chef Michael Rasmussen fast i et opslag på Facebook, hvor han stiller sig selv spørgsmålet: 'Trækker I bidragsstigningerne tilbage?'

- Ikke på min vagt, er det kontante svar.

Herefter uddyber han den beslutning:

- Det er absolut ikke, fordi jeg ikke forstår de mange frustrationer, som stigningerne vækker. Men når jeg alligevel står fast, er det fordi, at alternativet ikke er godt for nogen, skriver Michael Rasmussen.

Ida Auken - der her ses ved en tidligere lejlighed på EB TV - vil have gebyrgribbene til at betale en del af omkostningen, hvis du skifter realkreditinstitut pga. nye høje bidragssatser (Foto: Ekstra Bladet) Dansk politik - 2. mar. 2016 - kl. 12:51 Politisk krav: Gør det billigere at dumpe gebyrgribbe

Se også: Nykredit aflyser Odense-møde

Da selskabet søger en børsnotering, er der ikke andre udveje end prisstigninger, lyder det.

- Vi kunne også have valgt en vej, hvor vi var tvunget til at skære helt ind i vores kerneforretning. Det ville betyde dårligere lånemuligheder for boligejere og erhvervsdrivende.

- Samtidig ville vi være nødt til at hæve priserne markant mere, end vores kunder oplever lige nu. Den vej ønskede vi ikke at gå, skriver Michael Rasmussen.

Fredag vil koncernen forklare sig over for Folketingets erhvervsudvalg, som er inviteret til en gennemgang af Nykredits kapitalbehov.

Invitationen kommer, efter at et politisk flertal på Christiansborg har forlangt, at Nykredit fremlægger dokumentation for, hvorfor realkreditkæmpen mener, at det er nødvendigt at hæve de bidragssatser, låntagerne betaler.

Men den viden er altså kun forbeholdt politikerne, så det kan de vrede boligejere også se langt efter.

- Desværre kan vi ikke lave den samme gennemgang for offentligheden. Som landets største udlåner og et systemisk vigtigt finansielt institut er der forhold i vores forretning, som er fortrolige. Men vi gør alt, hvad vi kan for at forklare vores kunder, hvad baggrunden er - både her på facebook, når kunderne ringer ind, og på de møder, jeg har med kunder rundt i landet.

Carsten Tirsbæk, adm. direktør i BRFkredit kommer nu med tilbud direkte til utilfredse Totalkreditbanker. (Foto: Nikolai Linares) Samfund - 2. mar. 2016 - kl. 11:34 Ny krigserklæring mod Totalkredit

BRFkredit og Jyske Bank går nu direkte efter struben på Totalkredit. Det sker med en række attraktive tilbud til de rasende kunder i Totalkredit, der ønsker at flytte. Foto: JP Samfund - 2. mar. 2016 - kl. 08:30 BRFkredit sænker gebyrer med 5000 kr.

Opslaget afsluttes med at Nykredit-chefen beklager, at han må udskyde aftenens kundemøde grundet private årsager.

139 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere