Nylagte sten på ikonisk plads rives op igen: Helt efter planen

Det er de færreste, der er begejstret for dobbeltarbejde. Men for de ansvarlige bag metrobyggeriet er det intet problem. - Det har ingen betydning for hverken økonomiske eller tidsplanmæssige forhold, lyder det

Tilbage i 2012 troede man, at stationen på Kongens Nytorv ville åbne i 2018. Den er endnu ikke færdig. Foto: Jens Dresling
Tilbage i 2012 troede man, at stationen på Kongens Nytorv ville åbne i 2018. Den er endnu ikke færdig. Foto: Jens Dresling

Det kan virke, som om at metrobyggerierne i København har været i gang i en evighed.

Flere steder har hovedstaden været pakket ind i høje, grønne hegn, og byggeriet har i det hele taget givet anledning til mange undrende spørgsmål.

Og nu presser endnu et sig på.

I forbindelse med genetableringen af Kongens Nytorv er pladsen blevet ført tilbage til, hvordan den så ud før byggeriets start. Det har blandt andet betydet, at en stor del brosten den seneste tid er blevet lagt.

Men nu rykkes de op igen.

Se også: Jeg troede forholdene i Danmark ville være gode: Men de er kummerlige  

Op og ned
Pladsen skal nemlig også indrettes med træer og anden beplantning. Det betyder, at der skal lægges afvandings- og drænrør under de lagte chaussésten, som denne type brosten hedder.

Øjensynligt virker det som en håbløs omgang dobbelt arbejde, at stenen bliver lagt, rykkes op og lagt igen.

Jens Kjærgaard, der er projektdirektør for Cityringen, har ikke været tilgængelig til et interview fredag aften, men i et mail-svar skriver han:

'På et stort projekt som metrobyggeriet er der flere forskellige entreprenører involveret og også flere projektfaser, som overlapper hinanden.'

'På Kongens Nytorv har der netop været et skifte fra en fase til en anden, og i den forbindelse har den ene entreprenør været nødt til at færdiggøre sit arbejde, inden den næste kunne tage over.'

Se også: Tiltale: Uskyldige i fare, da Metro-sprængning gik galt  

Undren og forståelse
Projektdirektøren kan dog godt forstå, hvis folk undrer sig over arbejdsprocessen, men han forsikrer samtidig, at det ikke får nogle negative konsekvenser for byggeriet.

'Set udefra kan det give anledning til undren, men det har ingen betydning for hverken økonomiske eller tidsplanmæssige forhold,' skriver Jens Kjærbye.

Næste trin i byggeprocessen er, at stenene skal fjernes, hvorefter der bliver lagt lagt rør til beplantningen.

'Når det arbejde er færdiggjort, bliver chausséstenene lagt i hele området.'

Pladsen forventes af pladsen står færdig 1. maj 2019.

Ekstra Bladet arbejder på at få et uddybende interview med Jens Kjærbye.

Se også: I 2019 bliver det dyrere og mere besværligt at tage metroen

115 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere