Nyt boliglån slår de populære F1

Boligejere, der valgte de tre år gamle Kort Rente lån fra starten, har scoret kassen

Boligejerne, der optog Kort Rente lån i Nordea Kredit i efteråret 2013, har sparet i tusindvis af kroner. Foto: Joachim Adrian
Boligejerne, der optog Kort Rente lån i Nordea Kredit i efteråret 2013, har sparet i tusindvis af kroner. Foto: Joachim Adrian

Boligejere, der sprang på de nye såkaldte Kort Rente lån fra staten i efteråret 2013, har god grund til at juble.

De har sparet tusindvis af kroner, selv når man sammenligner med F1'eren, som i mange år var det absolut billigste realkreditlån på markedet.

Boligejere, der har optaget deres lån i Nordea Kredit, har ligefrem haft en negativ rente de sidste fem kvartaler. De har altså fået penge for at låne, når man ser bort fra det bidrag, der skal betales til realkreditinstituttet.

Har gjort det godt

- De boligejere, der skyndte sig at sige ”ja tak”, da de nye Kort Rente lån kom på gaden for godt 2,5 år siden, har gjort det godt. De har måned efter måned siddet billigere end alle øvrige boligejere, siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit.

Nordea Kredit er det eneste realkreditinstitut, hvor lånerne kan få negative renter. Hos de andre stopper rentefesten ved nul.

Lægger man det hele sammen har boligejeren, der lånte 1 mio. kr. afdragsfrit som Kort Rente den 1. oktober 2013 indtil nu betalt 23.061 kr. i rente, rentetillæg og bidrag, mens naboen, der optog det samme lån som F1, har betalt 29.361 kr.

Kort Rente-låneren har altså foreløbig sparet 6300 kr.

Den største forskel på Kort Rente og F1 forekom i 3. kvartal 2015, hvor Kort Rente-lånerne slap med en rente på minus 0,11 pct., mens F1-lånerne betalte 0,54 pct.

Lavere bidragssats

- Det er ikke kun renten, der gør, at ydelsen på et Kort Rente lån har været lavere end ydelsen på et F1-lån. De fleste realkreditinstitutter har også valgt en lavere bidragssats på Kort Rente lån end på F1-lån. På den baggrund kan man sige, at boligejere med Kort Rente lån har fået i både pose og sæk – en lav rente og en lav bidragssats, siger Lise Nytoft Bergmann.

Kort Rente lånet består dels af den såkaldte 6 måneders CITA-rente og dels af et rentetillæg, der bestemmes, når lånet refinansieres - typisk hvert tredje år.

Bliver dyrere

De første lån skal refinansieres her til maj, og det betyder, at de pågældende boligejere kan se frem til, at renten stiger.

- Vi forventer, at rentetillægget lander på omkring 0,7 pct. Sammen med CITA-renten, der i dag er på minus 0,36 pct, vil det give en rente på 0,34 pct. mod den nuværende på minus 0,04 pct., siger Lise Nytoft Bergmann.

Forlænger til fire år

Også Realkredit Danmark refinansierer deres kort rente-lån, som de kalder Flex Kort, til maj. Realkredit Danmark benytter deres mulighed for at lægge en fire-årig obligation til grund for lånet, hvor man hidtil har brugt en treårig obligation.

Det betyder, at rentetillægget formentlig bliver en anelse højere. Til gengæld kender man størrelsen af tillægget i fire år mod nu kun tre.

Afvejning

- Vi har valgt en fire-årig obligation i denne runde mod tidligere i omegnen af tre år, da det aktuelle rentemiljø gør det relativt billigt at sikre sig en lidt længere løbetid på obligationen. Valg af længde på obligation er hele tiden en afvejning af, hvor meget den ekstra løbetid på obligationen koster for låntager holdt op imod den lidt større sikkerhed, som låntager får ved at kende sit rentetillæg for en længere periode, siger Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark.

Kort rente lånene får ny rente hver sjette måned, mens de bagvedliggende obligationer bliver refinansieret hvert tredje år - eller hvert fjerde hos Realkredit Danmark. 

 

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere